Categories: Bloggen

Ian McShane som Blackbeard i Pirates of the Caribbean 4?

24. februar 2010

Indtil videre er det kun rygter, men de vil til gengæld vide, at Ian McShane lige nu ligger i forhandlinger om at spille Blackbeard i den fjerde Pirates of the Caribbean-film, der får undertitlen On Stranger Tides.

I modsætning til nogle af Jack Sparrows tidligere modstandere, er Blackbeard en historisk figur, men præcis hvordan manuskriptforfatterne (fortsat Terry Rossio og Ted Elliot) har tænkt sig at forholde sig til det faktum er nok et åbent spørgsmål.

Under alle omstændigheder vil McShane være et fremragende valg – han har særligt imponeret som Al Swearengen i HBO’s Deadwood (2004-2006), og hvis lidt af den samme farlige energi kan overføres til Pirates of the Caribbean-filmenes kulørte univers vil det klæde serien.

I øvrigt vides der ikke det helt store om den fjerde film, ud over at Johnny Depp naturligvis er tilbage som Jack Sparrow, at Rob Marshall (Chicago, Memoirs of a Geisha) skal instruere, og at handlingen med stor sandsynlighed kommer til at handle om Jack Sparrows jagt på Ungdommens Kilde.

Undertitlen på filmen stammer nemlig fra Tim Powers’ roman On Stranger Tides fra 1988, hvis hovedperson – med tilnavnet Jack Shandy – under en rejse til Amerika shanghajes af pirater og kastes ind i et plot, der bl.a. involverer Blackbeard og Ungdommens Kilde. I øvrigt kan det nævnes, at rettighederne til Powers’ roman tidligere er blevet købt af Disney.

Kilde: Variety, Dark Horizons

Mogens Høegsberg

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Recent Posts

Leder og indhold – 13. september 2026

Kunstig intelligens udvikler sig med lynets hast her for tiden, og det er efterhånden begyndt…

6 dage ago

Evolution

There's ALWAYS time for lubricant! Ja, velkommen til Ivan Reitmans ujævne men også ganske skønne…

6 dage ago

Sinners

Sinners, der foregår blandt afro-amerikanere i det amerikanske syden i 1932, formår på én og…

6 dage ago

Fantastic Four: Full Circle

Tegneseriekunstneren Alex Ross sætter sit grafiske præg på den legendariske superheltegruppe The Fantastic Four. Han…

6 dage ago

Leder og indhold – 13. august 2026

Verden er fyldt med dumme mennesker. Det er ikke noget nyt, men internettet gør, at…

1 måned ago

The Odyssey

Odysseus' rejse er en mesterlig rejse ind i myternes landskab. Filmen er ikke uden problemer,…

1 måned ago