Categories: Nyheder

Gys, Mathias og zombier: Sæt kryds i kalenderen den 7. marts

”Forbered dig på en veritabel nærdøds oplevelse, når vi i samarbejde med Fantasy Fabrikken og The Ferrymen Halloween Entertainment, i aftenens anledning slipper det gysende, gotiske og groteske løs i Øst for Paradis’ gamle bygninger.” Sådan lyder det på hjemmesiden for Århundredets Festival, når man kigger på programmet for den 7. marts.

Ja, man må sige at det lyder spændende. Faktisk rigtig spændende. Så vi sætter et stort blodigt kryds i kalenderen lørdag den 7. marts kl. 19.00-22.15, hvor Århundredets Festival giver os gys og gru i spandevis.

Planet Pulp er vi naturligvis glade for horrorgenren. Det ligger i vores DNA. Og vi er også glade for klassiske monstre som varulven, mumien, vampyren og zombien.

Der er bare det med de monstre, at man i perioder godt kan blive lidt trætte af dem, hvis de overeksponeres som var de rockstjerner. Det er sket mange gange for vampyren, og over de sidste 10 år er zombien hoppet op fra rendestenen og er blevet mainstream.

Det kan gøre to ting: de mister farligheden, og man bliver træt af dem. Heldigvis er der stadig nogle værker, der holder zombiefanen højt, og her tænker jeg naturligvis på både tegneserie- og tv-udgaven af The Walking Dead: Hvis de formår at holde den høje kvalitet, bliver jeg aldrig helt træt af zombien som monster. Du kan som inspiration læse vores baggrundsartikel her.

Du vil kunne opleve et foredrag med Mathias Clasen den aften, og det kan vi anbefale på det varmeste: Udover at Mathias ved meget om horrorgenren og har mange spændende teorier, er han også en meget dygtig formidler. Du kan læse meget mere om Mathias og hans skriverier her.

Og da aftenen slutter med følgende, kan man da kun blive glad:

”Vi følger op på foredraget med en fremvisning af zombiefilmen over dem alle, Night of The Living Dead. Hold fast på liv og lemmer, og sæt dig til rette i sædet til en aften i frygten og urmenneskets tegn. ”

Læs mere om arrangementet her: http://www.aarhundredetsfestival.dk/program/loerdag-7-3/vidensbif-zombierne-kommer!-1511-514.aspx

Og læs også vores anmeldelse af Night of the Living Dead.

Jacob Krogsøe

Jacob Krogsøe. Medstifter af Planet Pulp. Redaktør. Bosiddende i Århus, hvorfra han har færdiggjort sit studie på Film- og Medievidenskab på KUA. Har desuden taget tillægsuddannelsen på Journalisthøjskolen, og startede den 1. oktober 2011 som mediebibliotekar på Randers Bibliotek. Er født på Fyn og opvokset i Sønderjylland. Har altid haft en stor passion for film, helt tilbage fra da han så film i sine bedsteforældres biograf i Hesselager. Maltin’s Film Guide [..]

Share
Published by
Jacob Krogsøe

Recent Posts

Leder og indhold – 13. juli 2026

Så har vi langt om længe indhentet sommerferien, og det er på tide at gå…

3 dage ago

Masters of the Universe

Kulørt, underholdende og elskelig fantasy/science fiction/komedie/legetøjsfilmatisering, der desværre er alt for lang.

3 dage ago

Leder og indhold – 13. juni 2026

Vi kigger tilbage til 1948 og frem til 2026 for at finde ud af, at…

1 måned ago

Dip huet seung hung

Et actionmesterværk fra 1989 der stadigvæk fremstår frisk, vild, voldsom, blodig og frejdig her i…

1 måned ago

Ternet Ninja 2

Fortsættelsen til den succesfulde Ternet Ninja er måske bare mere af det samme, men med…

1 måned ago

Leder og indhold – 13. maj 2026

Året er 1986. AGF har vundet det danske mesterskab for femte gang. Top Gun har…

2 måneder ago