Den første teaser trailer for Skyfall, den 23. officielle James Bond-film, ramte nettet for en del måneder siden, og Daniel Craig og Dronning Elizabeths optræden ved OL-åbningsceremonien i fredags fik følgeskab af nogle ultrakorte TV-reklamer.
Men nu har den første trailer i fuld længde så fundet vej online – spørgsmålet er, hvad den fortæller om den nye Bond-film. Plotmæssigt fortæller den ikke stort mere end teaser-traileren (der derudover var langt mere stilfuld); til gengæld får vi et kig på den nye Q, en personaliseret Walther PPK, som kun Bond kan affyre, en række spektakulære actionsekvenser, samt flere af de øvrige medvirkende.
Blandt de nye ansigter i traileren er én af filmens Bond-babes, Sévérine (Bérénice Marlohe), Ralph Fiennes’ karakter Mallory samt skurken Raoul Silva i skikkelse af Javier Bardem med blond paryk.
Hvad mener I om den nye Bond-trailer og hvad den antyder om den kommende film? Se traileren herunder og gå så ind på vores Facebook-side og smid en kommentar!
Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode intentioner…
At se Street Fighter (baseret på kampsportsspilmesterværket Street Fighter II fra 1991) er som at…
Kunstig intelligens udvikler sig med lynets hast her for tiden, og det er efterhånden begyndt…
Tegneseriekunstneren Alex Ross sætter sit grafiske præg på den legendariske superheltegruppe The Fantastic Four. Han…