Categories: Musik

Eat Drink Sleep Think

Eat Drink Sleep Think er singleudspillet fra skotske Motormarks debutplade Chrome Tape fra 2005. Titelsangen stammer fra pladen mens de to øvrige er nye. Som helhed repræsenterer sangene ganske godt selve albummet. De fanger i hvert fald den hæsblæsende stil, som duoen brager igennem med på kun guitar og synthesizer.

Musikken beskrives vel bedst som minimalistisk retro-80’er New Wave-agtigt pop, der gennem en ultrabeskidt lyd og et tempo, der kan få selv den mest hyperaktive til at miste pusten, er alt andet end poppet. Sangene på singlen er ikke helt så energiske som resten af pladens, men dermed ikke sagt at det går stille for sig.

Det er så afgjort de to første sange, hvor Jane Motoro råber sig gennem numrene, at singlen er stærkest. Her føjer bandet sig til den stolte tradition af balstyriske punkpiger, der med lige så meget attitude som faktisk talent, leverer varen helt uovertruffen. Hvor meget Jane Motoros sang betyder for stilen, høres så snart Marko Polo Roid tager over på vokalen. Lyden er da en helt anden, og ikke halvt så interessant. De tre numre her er fabelagtigt festmusik, og en god strømpil for resten af pladens kvalitet; med andre ord absolut anbefalelsesværdigt.

Eat Drink Sleep Think er venligst stillet til rådighed af Digital Hardcore Recordings.

Nummerliste:
1. Eat Drink Sleep Think (Motormark) (3:21)
2. Here Comes the Boss (Motormark) (3:34)
3. Reveal My Design (Motormark) (3:32)

Total spilletid: 10:27

Titel: Eat Drink Sleep Think
Kunstner: Motormark
Udgivet: 2005
Label: Digital Hardcore Recordings

Anmeldt i nr. 5 | 13/03/2006

Martin Wangsgaard Jürgensen

Martin Jürgensen

Recent Posts

Leder og indhold – 13. juli 2026

Så har vi langt om længe indhentet sommerferien, og det er på tide at gå…

2 uger ago

Masters of the Universe

Kulørt, underholdende og elskelig fantasy/science fiction/komedie/legetøjsfilmatisering, der desværre er alt for lang.

2 uger ago

Leder og indhold – 13. juni 2026

Vi kigger tilbage til 1948 og frem til 2026 for at finde ud af, at…

1 måned ago

Dip huet seung hung

Et actionmesterværk fra 1989 der stadigvæk fremstår frisk, vild, voldsom, blodig og frejdig her i…

1 måned ago

Ternet Ninja 2

Fortsættelsen til den succesfulde Ternet Ninja er måske bare mere af det samme, men med…

1 måned ago

Leder og indhold – 13. maj 2026

Året er 1986. AGF har vundet det danske mesterskab for femte gang. Top Gun har…

3 måneder ago