Due occhi diabolici

Two Evil Eyes (dansk: Chok på chok) er titlen på denne DVD med originaltitlen Due occhi diabolici, indeholdende to små gyserfilm, baseret på fortællinger af forfatteren Edgar Allan Poe, og instrueret af de velkendte filmskabere George A. Romero og Dario Argento i 1990.

Poes feberagtige fortællinger

Romero vil de fleste filmfans kende som manden bag film som zombieklassikeren Dawn Of The Dead (1978) og Creepshow (1982). Argento står bag gyserfilm som bl.a. Profondo Rosso (1975) og var i øvrigt co-producer på Dawn Of The Dead. Filmprojektet blev startet af Argento, der længe havde følt sig inspireret af Poes mange feberagtige fortællinger om vanvid og ondskab.

Med DVD’en følger en 4-siders pamflet, der informerer om baggrunden for projektet, flettet sammen med lidt trivia. Der er desuden ekstramaterialer på DVD’en, men det vender jeg tilbage til – vent dog med det, til du har se filmene, hvis du vil undgå spoilers.

Langtrukket og uinspireret

I The Facts In The Case Of Mr. Valdemar (instrueret af George A. Romero) er en velhavende, gammel mand er slemt syg. Hans grådige kone går i ledtog med en lige så udspekuleret læge, der samtidig er hendes elsker. Plan: at franarre ægtemanden hans penge ved hjælp af hypnose. Men eksperimentet går galt, og ægtemanden nægter at dø på det ønskede tidspunkt. Alt imens det lumske par desperat forsøger at dække over deres lyssky affærer, viser der sig uheldige, onde bivirkninger af hypnosen…

Romero havde umiddelbart før dette filmprojekt haft en større fiasko med filmen Monkey Shines (1988), og The Facts In The Case Of Mr. Valdemar bærer tydeligt præg af et kreativt dødvande i Romeros karriere. Denne Poe-fortælling er mindre kendt end The Black Cat, og derfor var jeg lidt mere spændt på filmatiseringen af den. Indrømmet, det var med en forventning om at opleve gys og slasherscener på ægte Romero-manér, men der blev jeg skuffet.

The Facts In The Case Of Mr. Valdemar er en langtrukken, uinspireret sag, og slasher-elementet er ikke-eksisterende. Der er da et par ganske underholdende effekter i den, og masser af velkendte skuespillere, der havde deres karrierers højdepunkt i 1980’erne. Men selv om det er sjovt at få set denne “rolige” side af Romero, er det en film, der ikke er rigtig vellykket. Det er meningen den skal fungere som psykologisk uhyggelig, men efter min mening fremstår den blot som traditionel, og får intet reelt gys frem.

Der er ikke det store at sige om hverken det visuelle eller lydsiden – den skal tages for hvad den er: en kedelig, lille Poe-TV-film med et par gode effekter. Skuespillerholdet består af bl.a. Adrienne Barbeau, som mange vil genkende fra John Carpenters The Fog (1980) og Escape from New York (1981) i en af hovedrollerne. Desuden medvirker bl.a. Ramy Zada, E. G. Marshal og Tom Atkins.

Bedre, men stadig langsommelig

I The Black Cat (instrueret af Dario Argento) bor en usympatisk kunstner sammen med sin kæreste og hendes sorte kat. Han kan ikke fordrage katten, og under en fotosession dræber han den, opildnet af arrigskab. Han får dog temmelig mange problemer i sit liv herefter, for katten vender tilbage for at plage ham som hævn. Alt imens han må skjule sine mindre heldige gerninger for naboerne og politiet, krakelerer hans liv langsomt, og Poe-vanviddet tager overhånd.

The Black Cat blev Argentos første spring ud i amerikanske filmproduktioner, da han førhen havde holdt sig indenfor den italienske filmbranche. Denne anden Poe-fortælling fungerer udmærket som gys, men alligevel er den som førnævnte Romero-film til tider langtrukken af en gyser at være. Det fungerer dog bedre her. Karaktererne er tegnet lidt bedre op her, og man sidder nærmest og hepper lidt på katten undervejs, for Harvey Keitel i rollen som den usympatiske kunstner er fint instrueret. Keitel kender de fleste filmelskere jo nok fra film som Reservoir Dogs (1992) og Bad Lieutenant (1992), og udover ham medvirker bl.a. Madeleine Potter, Martin Balsam og John Amos.

Der er en syret drømmesekvens midt i filmen, som man ikke umiddelbart fatter meningen med, men den er tilpas anderledes, og slutningen på sekvensen er så uventet, at den underholder. Filmen byder desuden på et par sjove cameos, velkendte karakterskuespillere og er fyldt med referencer til andre Poe-historier – se om du kan spotte dem… Oveni de mange fede Poe-referencer byder The Black Cat også på en hel del mere splatter og reelle visuelle gys end The Facts In The Case Of Mr. Valdemar. Personligt følte jeg mig derfor bedre underholdt her.

Forskellige fotografer

På trods af at de to instruktørvenner valgte at bruge præcis samme filmhold, er der anvendt forskellige filmfotografer på de to film: Romero valgte Peter Reneirs til The Facts In The Case of Mr. Valdemar, og Argento valgte Beppe Maccari til The Black Cat. Det gavner The Black Cat i høj grad, da den visuelt er mere energisk, og kameraarbejdet mindre traditionelt. Ergo er filmen mere spændende at se på, og passer naturligt til en historie om en kat, der i den grad er pissed off og har tænkt sig at gøre noget ved sagen…

Filmenes ekstramateriale byder på to trailers (en med spoilers, derfor rådet om at vente med den til efter du har set filmene), udmærkede biografier på instruktørerne samt Keitel og Barbeau, slideshows med bag-filmen billeder, filmografier, lidt trivia og et trailershow med syv andre film fra Another World Entertainment. Alt i alt er biografierne ganske udmærkede, mens resten er en smule ligegyldigt.

Kort sagt

Som DVD’ens pamflet åbenlyst bekræfter, er dette en lidt spøjs DVD med to film af to instruktører indenfor samme genre, men med vidt forskellige temperamenter og arbejdsmetoder. For at citere pamfletten fremstår Poe-fortællingerne næsten som “to diametralt modsætninger i både indhold og form”. Ganske rigtigt, og så er der faktisk heller ikke mere at sige om den. I tilfældet The Black Cat tilfælde er det udmærket underholdning til en aften med øl, film og godt selskab, hvor der skal grines af de kreativt udtænkte dødsfald, de sjove cameos og hvor man kan nyde Poes syrede verden.

Duo occhi diabolici er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt i nr. 31 | 13/05/2008

Stikord: Antologifilm, Katte