Det Tredje Testamente 1: Markus eller Løven Vågner

Markus eller Løven Vågner er første bind i Det Tredje Testamente – en dyster, okkult middelalderserie af makkerparret Xavier Dorison og Alex Alice, der udspiller sig i 1300-tallets Frankrig. Nærmere bestemt begynder albummet i 1306, efter en kort prolog med inkvisitionen i centrum.

Da historien starter, får vi at vide, at man i et afsidesliggende franciskanerkloster har fundet en hidtil ukendt krypt, der havde været forseglet så længe, at ingen længere kendte til kryptens eksistens.

I dette hemmelige kammer opdagede munkene et stort antal ældgamle manuskripter, hvis indhold i bedste fald ville kunne kaldes apokryft, men nok nærmere kættersk. Hovedparten af teksterne er nemlig skrevet af en jødisk sekt, der levede på samme tid som Jesus, og deres version af begivenhederne i Det nye Testamente, stemmer bestemt ikke overens med kirkens almindelige udlægning.

Administrationen af sagen er faldet under ærkebiskop Charlse af Elsenors opsyn, og han er alt andet en glad for situationen. Opdagelsen er sprængfarlig, og vil kunne koste hoveder, men hvad der er værre er, at det rent faktisk allerede er blevet sagen. Flere af klostrets franciskanermunke er nemlig omkommet under mystiske omstændigheder, efter krypten blev åbnet, og et eller andet er under opsejling.

Korsfæstet i katedral

Af frygt for at situationen skal udvikle sig yderligere, beslutter ærkebispen sig for at kontakte sin gamle ven og tidligere storinkvisitor Conrad af Marbourg, der tidligere har løst lignende sager. Historien må nemlig undersøges til bunds, før Charlse af Elsenor vil orientere paven om fundet.

Kort før Conrad ankommer til ærkebispens hjem, sker der imidlertid to ting. For det første mister han kontakten til franciskanerklostret – der har hidtil været daglige rapporter, men nu er der bare stilhed, og samtidig hører han, at inkvisitionen har fået nys om sagen.

Situationen er altså alt andet end rar, da Conrad af Marbourg indfinder sig, men til ærkebispens store overraskelse takker han nej til opgaven. Længe formår Conrad dog ikke at holde sig ude af sagen, for netop som den tavse eks-storinkvisitor skal til at sadle op og ride bort, opdager han, at ærkebispen er blevet brutalt dræbt. Man har fundet ham korsfæstet inde i byens katedral, og ingen andre end Conrad selv får skylden for mordet.

Hektiske øjeblikke kaster nu den tidligere storinkvisitor ind i sagen alligevel, både for at hævne sin gamle ven og for at hjælpe ærkebispens plejebarn Elisabeth. Sammen må dette umage par nu drage af sted for at undersøge, hvad det er for hemmeligheder, franciskanerne i Veynes har fundet.

Skæbnetung fortælling

Mere skal ikke afsløres her, men som du nok kan høre, er det store sager, der sættes i spil. Der er nemlig flere, der gerne vil finde ud af, hvad det er for hemmeligheder, der gemmer sig i klostret, og det er vel at mærke ikke kun inkvisitionen, for der er også andre kræfter på færde – sataniske kræfter.

Et helt andet spørgsmål er, hvorfor Conrad af Marbourg ikke længere er storinkvisitor, og hvad det er for dunkle hemmeligheder, han skjuler.

Historien, skrevet af Dorison og Alice i fællesskab, har store ambitioner. Det er en skæbnetung fortælling med paralleller til eksempelvis Umberto Ecos Rosens Navn og til trods for, at albummet oprindeligt udkom tilbage i 1997, har det også sine ligheder med Dan Browns Da Vinci Mysteriet. Det er i hvert fald den slags ting, historien henleder opmærksomheden på i første bind, men om sammenligningerne holder, vil vise sig.

Det Tredje Testamente skiller sig dog også ud fra førnævnte titler ved først og fremmest at have en overnaturlig, okkult understrøm, der i hvert fald i dette bind aldrig bliver helt udtalt, men tydeligvis er til stede.

For det andet må man konstatere, at de herrer Dorison og Alice er særdeles glade for filmisk action. Der er nemlig fart over feltet. Fra ærkebispen bliver fundet dræbt og frem til albummets sidste side, bliver vi mere eller mindre præsenteret for den ene hæsblæsende jagtsekvens efter den anden.

Det må også konstateres, at albummets skabere bestemt ikke er kede af at bruge klichéer. Faktisk er Markus eller Løven Vågner fyldt med gammelkendte motiver fra ende til anden, og trods det ellers meget spændende grundplot, kan det hele ikke undgå at virke en lille smule brugt.

Ingen historisk nøjagtighed

Tegnearbejdet er udført af Alice. Det er stabilt og traditionelt, men helt sikkert flot. Navnlig baggrundsdelen i de enkelte billeder er veludført, og tegneren formår faktisk også at få føjet en hel del dynamik ind i actionsekvenserne. Historisk nøjagtighed skal man dog kigge længe efter, og den storbarmede Elisabeth har mere tilfælles med en typisk fantasyheltinde end et seriøst portræt af en ung kvinde.

Nuvel, den slags skal man ikke klage over. Alices svageste punkt er tydeligvis ansigter. Hans personer virker stive og stereotype, men det indtryk bliver muligvis gjort tydeligere af historiens heftige brug af filmiske arketyper.

For tidligt at bedømme serien

Det er endnu for tidligt for alvor at dømme Det Tredje Testamente, for det første album er på alle leder og kanter et klassisk “bind nummer et”. Hovedparten af siderne bruges på at etablere rammerne, persongalleriet og plottet. Der antydes på det kraftigste, at dette bliver et dramatisk eventyr, men alt forbliver vagt og uforløst. På samme vis snuser vi også kun til persongalleriet, og Conrad af Marbourgs dystre fortid hører vi ikke meget om.

Der er således nok at se frem til i de følgende albums, for er man til denne særlige genre eller type middelalderfortælling, som Markus eller Løven Vågner indskriver sig i, tegner historien til at leve op til alle konventioner. Trods de irriterende mange klichéer, virker det ambitiøse plot godt, og jeg vil derfor ikke tøve med at anbefale albummet til alle, der faldt for det lille handlingsreferat. Nu må vi så se, hvordan tingene udvikler sig i de kommende bind.

Det Tredje Testamente 1 er venligst stillet til rådighed af Donovan Comics.

Anmeldt i nr. 26 | 13/12/2007

Stikord: Middelalderen, Munke, Okkultisme