Dan lærer at leve

Som jeg tidligere har skrevet om her på Planet Pulp, så er det ingen hemmelighed, at jeg er stor fan af dansk skrevet horror.

Ja, faktisk så læser jeg efterhånden mere dansk gys end engelsk og amerikansk, og det skyldes udelukkende, at kvaliteten bliver bedre og bedre.

Men som jeg skrev i anmeldelsen af romanen Rakelsminde (2017), så findes der desværre også meget dansk gys, der kopierer de store forfattere, som Stephen King og Dean Koontz, for meget.

Og hvis det ikke er King eller Koontz, der står for skud, så prøver de danske gyserforfattere ofte at mase Lovecraft og hans mytologi ned i en dansk setting; noget der i min optik bare ikke fungerer.

Det er dog på ingen måde tilfældet med Dan lærer at leve, der hundrede procent må kaldes en meget original roman, der fortæller en historie, som det ikke er set tidligere i dansk genrelitteratur.

Et helvedes problem

Dan er en ensom eksistens, der lever et ganske almindeligt kedeligt liv, som de fleste mennesker sikkert kan nikke genkendende til. Dan tager på arbejde, løser sine opgaver og vender derefter hjem til sofaen, hvor han gnasker sig igennem den ene pizza efter den anden.

Men en dag ændres hans liv totalt, da han kaldes til møde hos skattevæsenet, der underretter ham om, at han har en kæmpe skattegæld. Dan indser, at han aldrig vil slippe ud af den gæld, og i desperation kaster han sig over den ene håbløse løsning efter den anden.

Dan starter med at prostituere sig selv, men ender med at begå en række grufulde mord. Men problemerne vil ingen ende tage, og det ender med, at Dan bliver nødt til at se sine egne dæmoner i øjnene.

Store forbilleder

Jeg læste Dan lærer at leve på en eftermiddag, og mens jeg læste den, synes jeg, det stod klart, hvilke forfattere Karsten Brandt-Knudsen har ladet sig inspirere af.

For historien føltes tit som et univers, forfatteren Bret Easton Ellis ville føle sig hjemme i. For Dan lærer at leve indeholder både mord og groteske sexscener, der på én og samme tid vække afsky hos og fascinerer læseren.

Som læser mærker man virkelig den håbløshed, som Dan føler, og til sidst begynder man faktisk at forstå, hvorfor han handler, som han gør. Lidt på samme måde som Ellis gør det i American Psycho (1991), hvor læserens sympati langsomt vender sig mere og mere mod Patrick Bateman, gør Knudsen også brug af en troværdig hovedperson, der presses helt ud til grænsen og til sidst falder ud over kanten.

En god første del, lidt svag anden del

Dan lærer at leve er inddelt i to dele, hvoraf jeg helt klart nød den første del bedst. Her får vi præsenteret Dan og hans problemer, men det er også i denne del, at vi som læsere virkelig mærker den desperate kamp, Dan kæmper, mens anden del bliver lidt for ensformig.

Men det er dog kun frem til slutningen, der må siges virkelig at være åben for fortolkning.

Bestemt ikke for alle

Dan lærer at leve er bestemt ikke for alle. Jeg er sikker på, at mange faktisk vil opgive romanen på grund af de meget grafiske volds- og sexscener, der for nogle måske vil virke kvalmende.

Men alligevel så er Dan lærer at leve en virkelig interessant roman, der bestemt er værd at læse.

Den besidder måske ikke det traditionelle spændingsmoment, og jeg er også usikker på, om man overhovedet kan kalde det for en horrorroman, men Karsten Brandt-Knudsen skriver så forrygende, at jeg vil anbefale bogen til alle, der savner en anderledes læseoplevelse, hvor læseren også kommer på arbejde.

Anmeldt i nr. 222 | 13/05/2024