Celluloid

Pornografiske tegneserier er en smagssag for den enkle læser. Enten vil man have den bløde og mere romantiske erotik eller total vulgær in your face-pornografi, der er rendyrket hardcore.

Men der findes ind imellem anderledes bud på porno-tegneserier og sådan en er Celluloid fra den engelske tegneserieskaber Dave McKean.

McKean er kendt for sine projekter med forfatteren Neil Gaiman, men han har selv været forfatter på sin personlige grafiske roman Cages. For fem år siden udgav han Celluloid i et forsøg på at skabe en alternativ, sexet tegneserieoplevelse. Her er McKean egne ord:

“There are so many comics about violence. I’m not entertained or amused by violence, and I’d rather not have it in my life. Sex, on the other hand, is something the vast majority of us enjoy, yet it rarely seems to be the subject of comics. Pornography is usually bland, repetitive and ugly, and, at most, does the job.’I always wanted to make a book that is pornographic, but is also, I hope, beautiful, and mysterious, and engages the mind.”

Med disse ord, ser vi nærmere på Celluloid.

Porno i Dave McKean-stil

En kvinde kommer hjem til sin elskers lejlighed og savner hans selskab. Men han har ikke tid lige nu på grund af arbejde. Så hun må selv please sig selv på bedst mulig vis, men opdager en filmprojektor med en mystisk rulle, der viser en kvinde med maske på have intens sex med en ukendt mand. Hun bliver draget af filmen og bliver opslugt af dens surrealistiske univers, hvor hun får vilde sexoplevelser for livet.

Det er tegneseriens ultrakorte plot, men det er heller ikke det, der er i fokus. Det er sex, sex og atter sex og tegnet på den mest syrede facon overhovedet.

Som illustrator er Dave McKean slet ikke interesseret i at skabe realisme. Dog er den psykologiske virkelighed altid i centrum, hvilket er et kendt trademark fra McKeans andre værker som netop førnævnte Cages og filmen MirrorMask (2005).

Han laver hverdagshistorier om almindelige mennesker og udforsker deres drømme og mareridt i en frit fabulerende stil, der overrumpler på det rent visuelle plan, og her er Celluloid ingen undtagelse.

Som han har gjort det før, skaber McKean sit særprægende univers med et væld af spændende tricks. Et mix af tegninger, malerier, fotografier og skulpturer udgør den frække drømmeverden, der imponerer med sine filmiske, pornografiske sekvenser. Det kunne faktisk have været spændende at se den som film.

Endnu et sublimt pletskud fra McKean

Er man til kunst, der er fræk og pikant, vil man finde Celluloid værd at udforske. McKean gør altid et ekstra stykke arbejde med layout og udformning, ligesom han gjorde det med de smukke forsider til Neil Gaimans Sandman-serie. For de McKean-fans, der er frisk på at læse en alternativ erotisk tegneserie, så er Celluloid lige sagen.

Anmeldt i nr. 131 | 13/09/2016

Stikord: Erotik