Borderland

Virkelighedens verden er ofte mere langt ude og skræmmende end noget fiktivt, og thrilleren Borderland (2007) er et eksempel på det.

Filmen bygger nemlig på sande historier fra Mexico, hvor der tit foregår kidnapninger af tilfældige turister. Nogle sager ender godt, med ofret i god behold, men nogle gange ender det galt, med ofret i flere dele…

Den direkte inspiration til filmen er den sande historie om Adolfo de Jesús Constanzo, der var en gal leder af en religiøs kult, der ofrede uskyldige mennesker til deres gud. Constanzo og hans følge kidnappede og myrdede i foråret 1989 Mark J. Kilroy, en student fra Texas.

Tre venners fatale tur i Mexico

Borderland starter med en prolog, der fortæller om to politimænd, der er på sporet af en religiøs kult, der muligvis bor i et faldefærdigt hus i Mexico. De vover sig ind og møder dem desværre! Den ene politimand bliver udsat for tortur, mens makkeren bliver tvunget til at se på…

Et år senere er en trio af unge fyre, Ed (Brian Presley), Henry (Jake Muxworthy) og Phil (Rider Strong), på vej til Mexico for at drikke hjernen ud og få noget på den dumme.

Ed ender at blive forelsket i den sexede bartender Valeria (Martha Higareda), mens den dumsmarte Henry forsøger at få Phil til at have sex med en luder og slippe af med mødommen.

Efter noget tids ophold begynder tingene at gå galt for amerikanerne. Phil bliver kidnappet af den selvsamme kult fra prologen, og de bruger den psykotiske redneck Randall (Sean Astin) som hjælper.

Ed og Henry får uventet hjælp fra den anden politimand, der blev såret af kulten. Men kan de nå at hjælpe Phil, før det er for sent…?

Underholdende trods ujævne skuespillere

Den meste kendte skuespiller i Borderland er Sean Astin, som man kender bedst som hobbitten Sam fra The Lord of the Rings (2001-03), og her er han en omvandrende redneckparodi med alle de genkendelige visuelle træk: Kasket, snavset skjorte, ølmave og naturligvis en tyk sydstatsaccent.

Han skal givetvis virke skræmmende, men det fungerer ikke rigtigt. Han er simpelthen ikke farlig nok, og mærkeligt nok fylder hans figur mere i handlingen end selve bossen for den uhyggelige kult. Ikke særligt smart tænkt for dramatikkens skyld (men naturligvis en måde at udnytte filmens eneste “navn” på).

De andre skuespillere gør det nogenlunde, men også kun nogenlunde. Ind imellem virker de for passive i deres spil, hvilket bliver et stort problem fra midten af filmen, hvor den tager en voldsom drejning, der ellers giver noget god spænding. Brugen af skumle locations fra Mexico er dog med til at styrke filmens uhygge.

Lige på grænsen mellem god og dårlig

For en film, der handler om den mexicanske grænse, ligger Borderland ironisk nok selv på grænsen – her mellem god og dårlig. Setup’et er godt, selvom det efterligner Hostel-filmene med de blodige torture porn-scener. Astins ringe indsats er ellers tortur nok i sig selv!

Der mangler ordentligt gys, og det hæmmer Borderland. Men der er bestemt evner i instruktøren Zev Berman, så mon ikke, han kan forbedre sig til en anden gang?

Borderland er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt i nr. 117 | 13/07/2015