Categories: Nyheder

Tarantino laver film om Manson-mordene

Rygtemøllen i Hollywood vil vide, at Quentin Tarantinos næste film kommer til at omhandle Manson-mordene, der fandt sted i Californien i 1969, og hvor Mansons tilhængere bl.a. myrdede Roman Polanskis højgravide hustru, skuespillerinden Sharon Tate.

Angiveligt skulle manuskriptet være færdigt eller næsten færdigt (afhængigt af hvilken af rygtemøllerne, man går til), og angiveligt skulle Tarantino være interesseret i at få Brad Pitt og Jennifer Lawrence ombord på projektet, mens han har Margot Robbie i kikkerten til rollen som Sharon Tate.

Som Variety skriver ved ingen dog, præcis hvordan Tarantino angriber stoffet: Bliver det en straight genfortælling af begivenhederne (det virker usandsynligt, når det er Tarantino) eller kommer begivenhederne blot til at fungere som baggrund for en række andre handlinger?

Tarantino har aldrig lavet en film, der direkte tager udgangspunkt i virkelige begivenheder, og i den, der kom tættest på – Inglourious Basterds – omskrev Tarantino historien godt og grundigt.

Filmen står til at blive Tarantinos niende spillefilm og dermed hans næstsidste, hvis altså han mener det alvorligt, når han påstår, at han vil trække sig tilbage efter sin tiende film. Vi får se.

Kilder: Variety, Deadline, The Hollywood Reporter

Mogens Høegsberg

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Share
Published by
Mogens Høegsberg

Recent Posts

Leder og indhold – 13. oktober 2026

Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode intentioner…

4 dage ago

Street Fighter

At se Street Fighter (baseret på kampsportsspilmesterværket Street Fighter II fra 1991) er som at…

4 dage ago

Leder og indhold – 13. september 2026

Kunstig intelligens udvikler sig med lynets hast her for tiden, og det er efterhånden begyndt…

1 måned ago

Evolution

There's ALWAYS time for lubricant! Ja, velkommen til Ivan Reitmans ujævne men også ganske skønne…

1 måned ago

Sinners

Sinners, der foregår blandt afro-amerikanere i det amerikanske syden i 1932, formår på én og…

1 måned ago

Fantastic Four: Full Circle

Tegneseriekunstneren Alex Ross sætter sit grafiske præg på den legendariske superheltegruppe The Fantastic Four. Han…

1 måned ago