Lest Darkness Fall

I 1939 udkom L. Sprague de Camps Lest Darkness Falls som novelle (en kortere version end i romanudgaven) i Unknown #10 – Unknown var et amerikansk pulpmagasin, der udkom i perioden fra 1939-1943 med selveste John W. Campbell som redaktør.

Historien blev senere til en roman hos Henry Holt and Company i 1941, og den har sidenhen fået et utal af genoptryk. Lest Darkness Fall er en klassiker, der har mange fællestræk med en anden klassiker, nemlig Mark Twains A Connecticut Yankee in King Arthur’s Court fra 1889 – to bøger der har dannet skole både inden for tidsrejsefortællinger og alternative historiske virkeligheder.

Nutidens viden bruges i fortiden

For hvad sker der, når en mand fra nutiden sendes tilbage i tiden med den viden, han har med sig fra netop nutiden? Klassisk guf.

Denne anmeldelse er baseret på Baen Publishing Enterprises paperbackudgave fra 1996, der udover Lest Darkness Fall også indeholder novellen To Bring the Light af David Drake samt et forord af Harry Turtledove – Turtledove er selv forfatter og kaldes ofte “The Master of Alternate History”, så man må sige, at det er passende, at det er ham, der har skrevet forordet, som dog desværre er både meget kort og ligegyldigt.

Lest Darkness Fall præsenteres på forsiden som “The novel that defined a genre”. Så det er en vigtig roman, men også en roman, som netop lever på grund af sit ry. Det er da også en ganske herlig og pulpet fortælling, hverken mere eller mindre, og det er også nok for mig.

Fra lugten af benzin til stanken af dyr

Men lad os se på handlingen. Den amerikanske arkæolog Martin Padway er i Rom i 1938, og efter et voldsomt tordenvejr befinder han sig pludselig i år 535! Hør blot her hvordan fortiden rammer Padways næse:

“Padway sniffed. The garlic-and-gasoline aroma of modern Rome had been replaced by a barnyard-and-backhouse symphony wherein the smell of horse was the strongest and also the most mentionable motif. Another ingredient was incense, wafting from the door of the Pantheon.”

Enkelt, morsomt og meget stemningsfuldt – og så er vi kun syv sider inde i romanen.

Først tror Padway, at han drømmer, men da sandheden går op for ham, beslutter han sig for at gribe mulighederne og bruge sin viden fra nutiden til at skabe sig en god tilværelse i fortiden. Og så ruller snebolden ellers, da Padway stikker næsen ind i alt og påvirker historiens gang.

Og her kommer en lille SPOILER for at forklare romanens titel: På grund af Padways indblanding kommer Europa ikke til at opleve Middelalderen! “History had, without question, been changed. Darkness would not fall.” Herligt kompromisløst og en positiv tro på den moderne teknologi – og træls, hvis man synes at middelalderen var sej.

Træls Mickey Mouse-type

Hovedpersonen Martin Padway minder lidt om en blanding mellem Asterix, Tintin, Ib Mossin og Mickey Mouse (Padway beskrives endda som en mus, og i college blev han også kaldt Mouse Padway). Altså en nævenyttig, påståelig, ihærdig og ganske forfærdelig person.

Men han fungerer fremragende til at få historien til at rodfæste sig hos unge mænd og kække piger, og samtidig er han så handlekraftig, at historien aldrig går i tomgang. For hvis der ikke lige sker noget rundt om ham, skal Padway nok sætte gang i gaden.

Romanen fungerer fremragende som en grundig (med pulpede briller) historisk skildring af det gamle Romerrige, og man mærker da også tydeligt, at forfatteren ikke er nogen hr. Hvem-Som-Helst, når det handler om teknik og historie. Læs mere om ham her.

Tidsrejsen skaber interesse og identifikation

Det er en tidsrejsefortælling af den gamle, pulpede skole, hvor beskrivelserne er korte og præcise, og hvor unødvendige følelser er fjernet. Der er kort sagt skåret ind til benet.

Selvom Lest Darkness Falls er mere en historisk roman, alternativ historie, end en tidsrejsefortælling, så er det netop tidselementer, der skaber interesse og identifikation: For hvordan ville du selv reagere, hvis du blev sendt tilbage i tiden?

Samtidig indeholder den klassisk tidsrejseguf i form af ændringer af fremtiden og i tidsgrensforgreningen, som allerede præsenteres i romanens indledning.

Min eneste anke er hovedpersonen, som for mig er ret så irriterende. Men hvis du tænder på Mickey Mouse er han nok lige noget for dig.

Anmeldt i nr. 121 | 13/11/2015

Stikord: Alternativ Virkelighed, Arkæologi, Pulp, Rom, Romerriget, Tidsrejser