Leder og indhold – 13. september 2018

Lugten af brændt gummi kæmper om kap med lugten af frygt, som skurkene udsender, da jeg i én og samme vending standser bilen, åbner døren og kaster mig ud, imens jeg tømmer magasinet i hver af mine to Berettaer. Så bliver der stille igen.

Nummeret “Mason’s Walk” fra soundtracket til The Rock toner ud på cd-afspilleren i bilen. Jeg er ikke med i en actionfilm; jeg er bare på landevejen i min gamle Skoda Fabia fra 2002 fra Skødstrup mod Randers, og jeg er lige kørt igennem Voldum.

Misforstå mig ikke; jeg overholder skam fartgrænsen på 50 km/t, mens jeg triller igennem den lille landsby, men i fantasien er jeg en ægte actionhelt.

Du bestemmer historien

Jeg fandt for nyligt en kasse med mine gamle cd’er frem fra skuret, deriblandt netop filmkomponist Hans Zimmers lydside til actiondrønet The Rock. Jeg hører den i bilen, og skaber min egen actionfilm, mens bilen bevæger sig gennem landskabet.

Sammen med musikken kan man nemlig selv finde på en fortælling, der følger med, mens man kører. I det lille lukkede rum, man har for sig selv i bilen, hvor alle andre lyde er lukket ude, og hvor man selv kan bestemme historien.

Musik kan også bruges til at skabe stemninger i bilen. Når man fredag eftermiddag kører mod horisonten og weekenden, kan det helt rigtige nummer, eksempelvis fra Rage Against Machines første cd, være med til at gøre optakten til friheden endnu bedre.

Eller hvis man på en træls mandag morgen, måske den første efter ferien, finder en cd frem med Run-DMC og lader “It’s tricky” gøre det hele en lille tand bedre.

Nogen laver deres spillelister og streamer musikken online, andre har cd’en klar. Det, jeg godt kan lide, i forhold til bare at tænde for radioen, er, at jeg aktivt træffer et valg om, hvad jeg vil høre.

Prøv eksempelvis en mørk aften, hvor det kun er billygterne, der skærer igennem den tætte tåge, at sætte soundtracket fra en gyserfilm på afspilleren, når du kører mod hjemmets tryghed.

Så kommer sveden frem. Pulsen stiger, når en skinger tone fra højttaleren kaster sig frem og ind i dine ører, mens du kører igennem en mørk og øde landsby.

De små oaser

Vi bør opsøge de små oaser i den travle hverdag, hvor den virkelige verdens regler sættes ud af spil. Det kan også være, du kan gøre det, mens du løber i skoven med musik i ørerne (hvilket aldrig kommer til at ske for mig), eller når du sidder på kontoret og stirrer dig blind på et klamt regneark.

Giv dig selv en lille pause, tænd for lidt musik, og skab en fortælling. Den er din helt egen, som du ikke deler med andre. Det er dér, hvor du er hovedpersonen, dér, hvor du kan være Maverick, der giver Iceman baghjul, eller dér, hvor det er dig, der er skønheden, der kysser med udyret.

Find din egen indre fortæller frem, omfavn ham eller hende, og lad musikken arbejde med på historien. Det er ikke så tosset at være medskaber af sin egen spektakulære livsfortælling.

Hvis man tager et kig rundt på de efterhånden mange værker, vi har omtalt på Planet Pulp, så er der måske noget inspiration at hente? Både i forhold til musik, film og bøger. Omfavn nørderiet, og lad det blive en del af dig selv.

Jeg sætter mine Berettaer tilbage i hylstrene, retter min spændte krop op, og smækker bildøren. Jeg nikker til bakspejlet, og kører bort fra min slagne fjende.

Vi ses på landevejen eller til næste måneds opdatering.

Månedens lederskribent er Jacob Krogsøe.

Film:
Hatchet (Adam Green, 2006)
How It Ends (David M. Rosenthal, 2018)
A Quiet Place (John Krasinski, 2018)

Bøger:
Graffiti Palace (A.G. Lombardo, 2018)
The Movie Art of Syd Mead: Visual Futurist (Syd Mead & Craig Hodgetts, 2017)
Verden Fra Forstanden – Den eksistentielle trussel fra techgiganterne (Franklin Foer, 2017)

Tegneserier:
Leve Tintin: Til minde om Hergé (Diverse, 1983)
Requiem Vampire Knight Tome 3: Dragon Blitz & Hellfire Club (Pat Mills & Olivier Ledroit, 2010)