Categories: Leder

Leder og indhold – 13. oktober 2014

I sidste måned brugte jeg lederpladsen til at tale om tid – og den måde, vi hver især opfatter tid på og om, hvordan vi hver især orienterer os temporalt i vores eget liv.

En ting, jeg ikke berørte sidst, er i hvor høj grad tid er et relativt fænomen. Selvom tid, set ud fra en urskive eller et digitalur, er meget konkret og veldefineret, så er oplevelsen af tid noget helt andet.

Tiden kan opleves som kort eller lang, afhængigt af den givne situation, og det, der for én person er verdens længste dag, flyver forbi for en anden. Det bedste eksempel på det er måske juleaftensdag, der for børn er årets længste dag, men som for de fleste voksne går lynhurtigt.

Som voksen er det min oplevelse, at tiden bare går hurtigere og hurtigere – det er som om, jo ældre jeg bliver, jo hurtigere går tiden. Vrøvl – jeg ved det godt. Men det føles sådan. I virkeligheden handler det selvfølgelig bare om, at jo mere man har at se til i hverdagen, jo hurtigere føles det som om, tiden går.

For mig er det også grunden til, at denne måneds nummer af Planet Pulp kommer lidt senere ”på gaden” end normalt. Der har simpelthen været for meget at se til i forhold til antallet af timer i døgnet (i hvert fald antallet af timer, hvor jeg har kunnet opretholde det, der ligner vågen tilstand).

Det beklager vi selvfølgelig herfra – men vi kan selvfølgelig ikke love, at det ikke vil ske igen.

Vi har to ting på menuen denne måned – et interview med mændene bag bloggen Apokalyptisk, der netop har rundet de 1000 indlæg samt, som en slags opfølger på anmeldelsen af Alfonso Cuaróns Gravity for nogle måneder siden, en anmeldelse af Ron Howards Apollo 13.

Vi er tilbage i november – forhåbentlig til tiden! Hav en uhyggelig Halloween!

Månedens lederskribent er Mogens Skaaning Høegsberg.

Film:
Apollo 13 (Ron Howard, 1995)

Artikler:
1000 nedslag i en postapokalyptisk verden

Redaktionen

Recent Posts

Leder og indhold – 13. oktober 2026

Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode intentioner…

1 uge ago

Street Fighter

At se Street Fighter (baseret på kampsportsspilmesterværket Street Fighter II fra 1991) er som at…

1 uge ago

Leder og indhold – 13. september 2026

Kunstig intelligens udvikler sig med lynets hast her for tiden, og det er efterhånden begyndt…

1 måned ago

Evolution

There's ALWAYS time for lubricant! Ja, velkommen til Ivan Reitmans ujævne men også ganske skønne…

1 måned ago

Sinners

Sinners, der foregår blandt afro-amerikanere i det amerikanske syden i 1932, formår på én og…

1 måned ago

Fantastic Four: Full Circle

Tegneseriekunstneren Alex Ross sætter sit grafiske præg på den legendariske superheltegruppe The Fantastic Four. Han…

1 måned ago