Categories: Leder

Leder og indhold – 13. marts 2022

Krigen i Ukraine har på meget kort tid ændret ufatteligt meget. Nu er det som at åbne Pandoras æske (Putins æske) hver dag, når jeg surfer rundt på nettet, når jeg læser nyheder. Grusomt. Stakkels mennesker i Ukraine.

Det er en urolig (for at sige det mildt) tid, vi lever i. Det er som om, alt rykkes rundt, som om vores verden er ved at blive renoveret til noget dårligt.

Men det er vigtigt at kunne være i det, leve i det, fungere i det. At hverdagen kører. Så hvad kan man gøre for at hjælpe sig selv, så man også har energien til at hjælpe andre?

Man kan som et supplement søge tilflugt i noget man kender. Finde de små oaser. Der hvor krigen i Ukraine, pandemien og uduelige mennesker IKKE er synlige. Jeg siger ikke, at man bare skal sumpe hen i fiktionen. At det skal blive en sovepude.

Nej, jeg siger, at man kan finde energi i noget, man ved virker. For mig kunne det være Salvatores forfatterskab. Måske skulle jeg, for sjette gang, læse serien fra begyndelsen? Søge ro hos Drizzt og alle de andre rødder. Søge varmen i de naive fortællinger, hvor de gode vinder over de onde. Det er o.k. at være trist, at være nervøs, at være bange. Det er o.k. at bruge fiktionen som en sutteklud.

Man kan også vælge en anden tilgang. Man kan bruge fiktionens verden til at perspektivere det, der sker i vores egen verden.

Jeg benytter mig af begge fremgangsmåder. Suttekluden og perspektiveringen, flugten og forståelsen. Så jeg både kan læse en roman som Salvatores Homeland og se den fremragende og dystre film Den sorte jord.

I Den sorte jord er vi i 1933. Den unge walisiske reporter Gareth Jones har fået et interview med Adolf Hitler i kassen. Nu går han efter at få et med Stalin, for Jones vil gerne finde ud af, hvordan det er lykkes for kommuniststaten at gennemføre en omfattende modernisering af landet og hæren.

Efter en masse besvær lykkes det for at Jones at komme til Sovjetunionen, hvor nogle spor leder ham til Ukraine. Her bliver han vidne til grusomheder af uhørte proportioner!

Han finder svaret på, hvordan Sovjetunionen på så kort tid har fået moderniseret landet. Jones vil have sandheden frem, men det er ikke alle, der har samme interesse. Filmen er baseret på virkelige hændelser og på virkelighedens Gareth Jones – I kan for øvrigt se filmen på bibliotekernes online tjeneste Filmstriben lige her: https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000005499/den-sorte-jord.

I har sikkert også jeres personlige fiktions-sutteklude, I kan bruge, når I har brug for at komme lidt væk fra det hele. Ellers kan I måske hente inspiration i nogle af vores artikler og anmeldelser i vores efterhånden store bagkatalog.

Pas på jer selv.

Månedens lederskribent er Jacob Krogsøe.

Film:
The Batman (Matt Reeves, 2022)
Flash Gordon (Mike Hodges, 1980)

Filmmusik:
Princesse Dragon [Minianmeldelse] (Pierre-Jean Beaudoin, 2022)
Spencer (Jonny Greenwood, 2021)
Uncharted (Ramin Djawadi, 2022)

Redaktionen

Recent Posts

Leder og indhold – 13. juli 2026

Så har vi langt om længe indhentet sommerferien, og det er på tide at gå…

5 dage ago

Masters of the Universe

Kulørt, underholdende og elskelig fantasy/science fiction/komedie/legetøjsfilmatisering, der desværre er alt for lang.

5 dage ago

Leder og indhold – 13. juni 2026

Vi kigger tilbage til 1948 og frem til 2026 for at finde ud af, at…

1 måned ago

Dip huet seung hung

Et actionmesterværk fra 1989 der stadigvæk fremstår frisk, vild, voldsom, blodig og frejdig her i…

1 måned ago

Ternet Ninja 2

Fortsættelsen til den succesfulde Ternet Ninja er måske bare mere af det samme, men med…

1 måned ago

Leder og indhold – 13. maj 2026

Året er 1986. AGF har vundet det danske mesterskab for femte gang. Top Gun har…

2 måneder ago