Categories: Musik

In A Certain Way

Bad Afro Records’ nyeste skud på stammen hedder The Setting Son. Hovedmanden bag navnet er Sebastian T. W. Kristiansen, der gennem den seneste tid har arbejdet på at få sin debutplade på plads. Mens vi venter på det egentlige plade, har selskabet udsendt singlen In A Certain Way, der formodentlig er en fin strømpil på det, vi kan forvente af selve albummet, der kommer på gaden den 3. september.

Slagskygge

Efter gennemlytning er det ikke så overraskende, at The Setting Son er kommet i stald hos Bad Afro Records, for der er et tydeligt slægtskab med andre navne hos selskabet. Setting Son spiller retro- eller stoner-rock med en påfaldende autentisk vintagelyd. Psykedeliske farver springer frem fra højttalerne, mens Sebastian Kristiansens vokal på bedøvende vis synger sine indadvendte sange.

Det betyder imidlertid ikke, at de to sange, vi finder på singlen, er langsomme eller svært tilgængelige. Bestemt ikke. Der er tale om cathchy sommerhits, og navnlig titelnummeret “In a certain way” er oplagt for fans af Flaming Sideburns, Monster Magnet eller, så er det sagt, Baby Woodrose.

Baby Woodrose kaster en fæl slagskygge ind over musikken, og Lorenzo Woodrose har da også siddet i producerstolen. Måske har han fået lov at præge det musikalske udtryk en smule for kraftigt, men det vil jo vise sig, når selve albummet kommer på gaden. Den anden sang på singlen, “I’m a loser”, er mindre iørefaldende, men også stabil. Her er det især det coole beatguitarriff, der tiltrækker sig opmærksomhed.

Solidt

Alt i alt er det et særdeles solidt udspil, som The Setting Son kommer med. Vintage hippierock til folket. Er man til bløde holdninger og musik med kant, er bandet værd at holde øje med, når det fulde album udkommer til september.

In A Certain Way er venligst stillet til rådighed af Bad Afro Records.

Nummerliste:
1. In a certain way (Sebastian T. W. Kristiansen) (2:44)
2. I’m a loser (Sebastian T. W. Kristiansen) (2:39)

Total spilletid: 05:23

Titel: In A Certain Way
Kunstner: The Setting Son
Udgivet: 2007
Label: Bad Afro Records

Anmeldt i nr. 20 | 13/06/2007

Martin Wangsgaard Jürgensen

Martin Jürgensen

Recent Posts

Leder og indhold – 13. september 2026

Kunstig intelligens udvikler sig med lynets hast her for tiden, og det er efterhånden begyndt…

2 dage ago

Evolution

There's ALWAYS time for lubricant! Ja, velkommen til Ivan Reitmans ujævne men også ganske skønne…

2 dage ago

Sinners

Sinners, der foregår blandt afro-amerikanere i det amerikanske syden i 1932, formår på én og…

2 dage ago

Fantastic Four: Full Circle

Tegneseriekunstneren Alex Ross sætter sit grafiske præg på den legendariske superheltegruppe The Fantastic Four. Han…

2 dage ago

Leder og indhold – 13. august 2026

Verden er fyldt med dumme mennesker. Det er ikke noget nyt, men internettet gør, at…

1 måned ago

The Odyssey

Odysseus' rejse er en mesterlig rejse ind i myternes landskab. Filmen er ikke uden problemer,…

1 måned ago