Crimes of the Future

Det er otte år siden, at man som fan sidst fik en film fra David Cronenberg. Det var den bidske Hollywood-satire Maps to the Stars (2014), der kom med et grumt syn på drømmefabrikken og dens mærkelige befolkning.

Men fans har dog savnet de gode gamle dage, hvor Cronenberg skabte filmiske rædsler med relation til vores frygt for kroppens ubehageligheder.

Dengang hvor han skabte uforglemmelige værker som eksempelvis Scanners (1981), Videodrome (1983) og The Fly (1986), der var med til at skabe Cronenbergs ry som en unik filmskaber, der ikke var bleg for at udforske ekstremer.

Senere film som A History of Violence (2005) og Eastern Promises (2007) havde grafiske voldsscener, men de var mere tilgængelige for mainstream-publikummet.

Indenfor de senere år har Cronenberg kæmpet med at lave nye film, især fordi den uafhængige filmverden er blevet udfordret af en kultur, der synes at være tilfreds med mere publikumsvenlige film, der ikke går op i menneskets mørke sider.

Så det føles lidt som et mirakel at se en ny David Cronenberg-film, her i form af science fiction-filmen Crimes of the Future.

Tilbage til de kødelige rødder

Med Crimes of the Future er Cronenberg vendt tilbage til sine unikke science fiction-rødder, som han sidst gjorde det med virtual reality-thrilleren eXistenZ (1999).

I Crimes of the Future ser man en fremtidsvision, der er meget mærkelig. I en uspecificeret fremtid har menneskeheden gennemgået en biologisk forandring, der har medført at fysisk smerte er fortid.

Der er også de mennesker, som er biologisk unikke på andre måder, og én af dem er den mystiske kunstner Saul Tenser (Viggo Mortensen). Han har en mærkelig sygdom, der gør, at han konstant udvikler nye organer, som han skærer ud i forbindelse med performancekunst!

Ham og hans partner/kæreste Caprice (Léa Seydoux) udfører de her makabre numre overfor et publikum, der indimellem skærer i sig selv, da de ikke kan føle smerte!

Historien bliver ikke mindre mærkelig, da den også involverer en dreng, der er i stand til at æde plastik, og som i filmens begyndelse bliver koldblodigt myrdet af sin mor!

Faren til drengen, Lang (Scott Speedman), prøver at overbevise Tenser og Caprice til at udføre en live-obduktion af drengen lig, da han mener, at hans søn er beviset på en ny evolution af menneskekroppen. At mennesker vil være i stand til at spise plastik!

Alt dette vækker opmærksomhed hos et bureaukratisk system, som sporer genetisk udvikling med henblik på at opnå total kontrol over folks kroppe.

Så ja, vi er på velkendt Cronenberg-territorium med denne her vilde historie fra en dyster fremtid.

En vag og dunkel fremtidsverden

Crimes of the Future bygger på et gammelt manuskript med titlen Painkillers, som Cronenberg skrev helt tilbage i de sene 90’ere, men som han aldrig filmede.

Han har angiveligt ikke ændret noget i sit manuskript, så det er ret vildt, hvor skræmmende relevant hans sære historie er i den her tid.

Crimes of the Future deler titel med Cronenbergs undergrundsfilm fra 1970, men filmene har kun det til fælles, at de foregår i en nær fremtid, og at der er fokus på kroppen og dens muligheder.

Cronenberg giver publikum et intimt indblik i en verden, der er i forfald, mens menneskehedens biologi er i høj udvikling. Den del om at æde plastik er en interessant kommentar til klimakrisen og om at tilpasse sig til naturens udvikling, men det bliver aldrig brugt på en plat måde, som Hollywood ellers ofte forfalder til.

Der er særpræget teknologi i Crimes of the Future, der vækker mindelser om tidligere Cronenberg-film, som for eksempel eXistenZ, hvor teknologi også havde et biologisk look.

Alene operationsmaskinen Sark er som at se en mekanisk sarkofag, der bruges til at få de nye organer ud af Tensers krop.

Cronenberg bruger ikke tid på at forklare alverdens logik i hans sære verden, hvilket kun er en god ting, da det giver stof til ens fantasi. En forklaring havde også ødelagt den fascinerende mystik i filmen.

Howard Shores score er med til at skabe filmens særlige stemning og er med til at understrege den særlige kærlighed mellem de aparte kunstnere.

Viggo Mortensens fjerde Cronenberg-film

Viggo Mortensen er tilbage i Cronenberg-land med sin fjerde film for canadieren. Hvor de andre film var mere normale, så er det spændende at se dansk-amerikaneren i en traditionel body horror-film fra Cronenbergs hånd.

Som Tenser er Mortensen en spøjs kontrast til sine omgivelser med et look, der minder om Rutger Hauer fra Blade Runner (1982).

Det særligt ironiske ved Tenser er, at han er i konstante smerter, mens folk omkring ham ikke kan mærke smerter. Mortensens skuespil er et spændende studie i fysisk underspil.

Endnu engang er samarbejdet mellem Mortensen og Cronenberg i topform, da de bringer det bedste frem fra hinanden.

Et andet højdepunkt i castet er franske Léa Seydoux som Caprice. Hun bliver ved med at gøre sig gældende som et af de store talenter på den internationale filmscene. Samspillet mellem hende og Mortensen er filmens hjerte.

Andre skuespillere i Crimes of the Future omfatter en fin Kristen Stewart som den excentriske bureaukrat Timlin, der tænder på Tenser, mens Scott Speedman fra Underworld (2003) gør det fint som den plastikædende Lang.

En vaskeægte David Cronenberg-film

Crimes of the Future er en film, som kun David Cronenberg kan lave. Hans markante brug af science fiction og body horror fortsætter med at vække tanker og til tider væmmelse.

Dem, der vil få mest ud af filmen, er mangeårige fans af Cronenbergs film, der vil kunne nikke genkendende til de små, kække selvreferencer til de gamle værker. Det er som at se greatest hits, men af en filmskaber med stor kontrol over sine virkemidler.

Filmen er på mange måder et fascinerende og spændende comeback for den gamle mesterinstruktør, der til næste år optager sin nye film The Shrouds, hvor han igen samarbejder med Léa Seydoux.

Der er med andre ord stadig flere unikke filmoplevelser i vente fra Cronenbergs hjerne – og heldigvis for det.

Anmeldt i nr. 206 | 13/12/2022