Set med nutidens øjne er det svært at forstille sig at den tamme og svenske sexfilm Anita – ur en tonårsflickas dagbok (dansk: Anita – en ung nymfomans dagbog) fra 1973 kan skabe overskrifter i dag. Filmen var forbudt i Norge og New Zealand pga. den utilslørende nøgenhed, der i dag virker harmløs.
Den 16-årige pige Anita (Christina Lindberg) er meget smuk og veludviklet, men følelsesmæssigt er hun umoden og drages hele tiden af sin enorme trang efter sex. Dette går naturligvis ud over hendes i forvejen skrøbelige forhold til familie og venner, der ser ned på hende. De mænd, der benytter sig af Anitas lyst til sex, betragter hende som en sølle luder.
Anita møder senere den unge og flinke psykologistuderende Erik (Stellan Skarsgård), der begynder på en behandling af Anitas psykiske problemer og hendes nymfomaniske tanker. I løbet af denne proces åbner Anita mere og mere op og fortæller om sine ubehagelige oplevelser ude i skumle miljøer.
Anita – ur en tonårsflickas dagbok har en interessant idé med sin udforskning af nymfomani, men den bliver tabt på gulvet. Historien bliver mere brugt som en tam undskyldning for at vise nogle sexscener, der er lavet uden de store fornemmelser for erotik. Lindberg er lækker at se på, men noget skuespiltalent er hun ikke. En ung Stellan Skarsgård ses i rollen som Erik og hans figur er meget tyndskrevet.
Det hjælper heller ikke for filmen, at den er ringe fotograferet og med få lyskilder, så det ikke er nemt at se, hvad der sker. Billedsiden er slidt op, så undervejs er der tydelige ridser at se.
Bonusmaterialet på Anita – ur en tonårsflickas dagbok indeholder et interview med Christina Lindberg, hvor hun taler om sine oplevelser med filmen og samspillet med Stellan Skarsgård. For Lindberg-fans er der flotte, erotiske billeder med hende som et slideshow.
Anitas sexoplevelser burde umiddelbart være en god basis for en heftig sexfilm, der har fokus på visuelt gode sexscener og spændende figurer med indre konflikter. Men Anita – ur en tonårsflickas dagbok er som en kold skyller og ender derfor med at blive en kedelig filmoplevelse, man godt kunne havde undværet.
Anita – ur en tonårsflickas dagbok er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.
Anmeldt i nr. 68 | 13/06/2011
Stikord: Softporn
Kunstig intelligens udvikler sig med lynets hast her for tiden, og det er efterhånden begyndt…
Tegneseriekunstneren Alex Ross sætter sit grafiske præg på den legendariske superheltegruppe The Fantastic Four. Han…
Verden er fyldt med dumme mennesker. Det er ikke noget nyt, men internettet gør, at…
Odysseus' rejse er en mesterlig rejse ind i myternes landskab. Filmen er ikke uden problemer,…