Categories: Musik

1999-2004

Med kun ét fuldt album bag sig, er Infausts EP 1999-2004 deres nyeste udspil – en kortfattet sag på kun tre numre. Skiven blev udsendt i 2004, så det er noget tid siden vi sidst har hørt noget til gruppen. Det betyder forhåbentligt ikke, at bandet er gået i opløsning, for med 1999-2004 viser bandet, at de har flyttet sig siden de udsendte Muster i 1997.

Stilen er stadig hæsblæsende grindcore med nik til adskillige andre genrer. Navnlig den storladne, industrielle lyd er blevet fremhævet, og det giver et ganske godt fingerpeg om, hvor bandet er på vej hen. Der er således brugt en hel del flere samples på EP’en, end man hørte det på Muster, og det, sammen med en kvalitativt fremragende produktion – ganske atypisk for Epistrophy Recordings – er med til at live musikken en hel del op.

Hvor Muster bliver en smule klodset i de sidste sange, er der fuld smæk for skillingen på EP’en. Lykkeligvis har gruppen ikke eksperimenteret videre med engelsksprogede numre, så det er den rene tyske vare, der leveres her. Det må blankt erkendes, at Infaust har begået en fremragende EP i 1999-2004. Fans af grupper som Converge eller Corrupted, bør helt sikkert give pladen en chance. Det er dystert, aggressivt og hjerteskærende. Trioen har masser af smerte, og den smerte har de her formået at kanalisere ind i tre fremragende sange.

1999-2004 er venligst stillet til rådighed af Epistrophy Recordings.

Nummerliste:
1. Zurück mit einem knall (Infaust) (3:40)
2. Betäubt (Infaust) (7:17)
3. Knecht (Infaust) (5:02)

Total spilletid: 15:59

Titel: 1999-2004
Kunstner: Infaust
Udgivet: 2004
Label: Epistrophy Recordings – EPI035

Anmeldt i nr. 7 | 13/05/2006

Martin Wangsgaard Jürgensen

Martin Jürgensen

Recent Posts

Leder og indhold – 13. september 2026

Kunstig intelligens udvikler sig med lynets hast her for tiden, og det er efterhånden begyndt…

1 uge ago

Evolution

There's ALWAYS time for lubricant! Ja, velkommen til Ivan Reitmans ujævne men også ganske skønne…

1 uge ago

Sinners

Sinners, der foregår blandt afro-amerikanere i det amerikanske syden i 1932, formår på én og…

1 uge ago

Fantastic Four: Full Circle

Tegneseriekunstneren Alex Ross sætter sit grafiske præg på den legendariske superheltegruppe The Fantastic Four. Han…

1 uge ago

Leder og indhold – 13. august 2026

Verden er fyldt med dumme mennesker. Det er ikke noget nyt, men internettet gør, at…

1 måned ago

The Odyssey

Odysseus' rejse er en mesterlig rejse ind i myternes landskab. Filmen er ikke uden problemer,…

1 måned ago