Wednesday – Season 2

Første sæson af Wednesday – en spin-off-serie af The Addams Family med familiens datter, den titulære Wednesday, i hovedrollen – blev en eftertrykkelig succes for Netflix i 2022. Derfor var en anden sæson naturligvis givet, og den er nu kommet.

Lykkeligvis er også anden sæson af serien en gennemført underholdende affære, også selvom manuskriptforfatterne af og til presser plotcitronen hvad angår troværdigheden af tilfældige sammenfald.

Men okay – når man har med en serie som Wednesday at gøre, fyldt med monstre, levende, afskårne hænder, varulve og alt muligt andet godt, så går det nok.

Potter-inspiration

Som i første sæson foregår også sæson 2 på og omkring skolen Nevermore – et akademi for “udstødte”, det vil sige alle dem med særlige evner. Der er varulve, gorgoner, sirener og alt muligt andet – og nu også i sæson 2 en pige, der kan gøre sig usynlig.

Jeg nævnte det allerede i min anmeldelse af første sæson, men lad mig blot sige det igen: Der er ingen tvivl om, at folkene bag serien har mere end skævet til Harry Potter, da de fandt på at lade Wednesday foregå på en skole for særlige elever.

Ja, selv ned i detaljen lægger man mærke til små anerkendende nik. F.eks. er det svært ikke at se musiklærertjansen på Nevermore som en pendant til Defense Against the Dark Arts-stillingen på Hogwarts.

Musiklæreren fra seriens første sæson – dér spillet af Christina Ricci – er, grundet begivenhederne i første sæson, ikke længere til tjeneste, og stillingen er derfor genbesat, nu med en lærer, der samtidig er varulv (spillet af Billie Piper).

Såfremt seriens tredje sæson også foregår på Nevermore, hvad man dog godt kan være i tvivl om (mere derom senere), forventer man på det nærmeste, at musiklærerstillingen på ny er genbesat.

Nye skikkelser

Men der er andre nye skikkelser på Nevermore i sæson 2. Skolens rektor i første sæson, Larissa Weems (Gwendoline Christie), kom af dage, og nu hedder rektoren Barry Dort og spilles af Steve Buscemi. Der går ikke længe, før man mistænker den på overfladen joviale og kiksede Dort for ikke at have rent mel i posen.

Og i øvrigt: Gwendoline Christie er ikke helt væk; efter sin død dukker rektor Weems nemlig op som Wednesdays ånde-guide – hvad både hende selv og Wednesday er noget mellemfornøjede over.

Derudover får Wednesday sin helt egen stalker i form af den (stedvist) usynlige pige Agnes (Evie Templeton), der idoldyrker Wednesday i nærmest sygelig grad. Det siger dog sig selv, at Agnes’ evne til at blive usynlig kommer til at tjene Wednesday godt i løbet af sæsonen.

Endelig skal også nævnes Christopher Lloyd, der spiller professor Orloff, som kun eksisterer som et levende hoved i en krukke, monteret på et elektrisk rullebord.

Navnet er formentlig en reference til den gale Dr. Orloff i Jesús Francos Gritos en la noche (The Awful Dr. Orloff) fra 1962, om end det ikke er professoren, der viser sig at være den gale professor i Wednesday.

Hvem det er, skal jeg ikke afsløre her; blot sige, at seriens production designer har fået rig lejlighed til at gå på visuel strandhugst i både Frankenstein (1931) og Bride of Frankenstein (1935) – det er længe siden, vi sidst har set et så fornemt gennemført “mad scientist laboratory” på film!

Dødsvision

Plottet i sæson 2 tager umiddelbart fart, da der sker to ting for Wednesday: For det første får hun en vision om, at hendes værelseskammerat Enid (Emma Myers) kommer til at dø. Og for det andet mister Wednesday sine synske evner.

Hun må derfor tage affære for at sørge for, at det første ikke kommer til at ske og for at finde en måde, hvorpå hun kan få sine evner tilbage. Det sidste er dog ikke helt enkelt, og er fortsat en uafklaret plottråd ved sæsonens afslutning.

En familieaffære

Wednesday er dog ikke den eneste Addams på Nevermore dette år. Hendes lillebror Pugsley (Isaac Ordonez) starter også på skolen, og forældrene Gomez (Luis Guzmán) og Morticia (Catherine Zeta-Jones) bliver også hængende, da rektor Dort beder Morticia om at hjælpe til med at arrangere skolens galla.

Forældrene bor derfor i en lille hytte, der tidligere var beboet af en legendarisk “ravn” (en synsk person), der har undervist på Nevermore.

Det betyder altså, at vi ser betydeligt mere til Gomez og Morticia i sæson 2, end vi gjorde i seriens første sæson, og det er både godt og skidt.

Godt fordi både Luis Guzmán og Catherine Zeta-Jones er så fine i rollerne som Gomez og Morticia; skidt fordi det tydeligvis er et greb, manuskriptforfatterne har tyet til for netop at inkludere dem som en fast del af castet.

Det tager en smule fokus fra Wednesday, og det er helt unødvendigt, for Jenna Ortega er mere end stærk nok til at bære hovedparten af serien helt alene.

Og som om det ikke var nok med Pugsley, Gomez og Morticia dukker også Morticias mor, Grandma Frump (Joanna Lumley) op. Hun er dog et ganske festligt bekendtskab som kisteglad dødskapitalist.

Mekanisk præcist plot

For lige at vende tilbage til plottet, så spiller Pugsley også en væsentlig rolle for det, da han ved et uheld kommer til at reanimere en død, tidligere elev på skolen, der indledningsvist stavrer rundt som en zombie, indtil han (den?) har indtaget hjerner nok til at komme til at se helt normal ud.

Zombien viser sig senere at være bundet tæt sammen med resten af plottet, og det samme gør både Gomez og Morticia foruden flere af karaktererne fra seriens første sæson, inklusive Ting – den afskårne, levende hånd, der følger Wednesday overalt.

At Ting har en finger med i plottet (faktisk hele hånden), fører også til endnu én af sæsonens fine referencer – denne gang til Sam Raimis Evil Dead II (1987), mere specifikt slåskampen mellem Ash og hans egen, besatte hånd. Nuff said.

Præcis hvordan plottet hænger sammen, skal jeg ikke afsløre her, men det er i den meget nøjagtige og mekaniske måde, hvorpå alle plotelementerne ender med at passe sammen som brikker i et perfekt udskåret puslespil, at det hele også kommer til at virke en smule søgt.

Men okay – når man har med en serie som Wedneday at gøre, hvor der som sagt er alt fra usynlige piger til varulve og det, der er værre, så skal der mere end et kunstigt snedkereret plot til at få læsset til at vælte.

Charmerende og uselvhøjtidelig

For det vigtigste er, at Wednesday fortsat er et umanerligt charmerende bekendtskab.

Seriens morbide humor og Jenna Ortegas iskoldt leverede sarkasme er ret forrygende, og det gør Wednesday til en gedigent underholdende serie, der samtidig har den markante fordel fremfor ovennævnte Potter-serie, at den på ingen måde tager sig selv alvorligt. Der er ingen højpandet selvhøjtidelighed på spil her.

Derfor vil jeg noget hellere blive ved med at tage med Tim Burton og kompagni på tur til Nevermore, end jeg vil genbesøge Hogwarts, der nu også snart rammer alverdens TV-skærme.

Spørgsmålet er dog, om seriens tredje sæson også kommer til at finde sted på og omkring Nevermore-akademiet. Ved slutningen af anden sæson forlader Wednesday nemlig skolen i selskab med Onkel Fester (Fred Armisen) og Ting for at lede efter Enid, der i (muligvis permanent) varulveform er stukket af og gemmer sig…

Tredje sæson af Wednesday er for længst bekræftet, og angiveligt starter optagelserne allerede i år. Hvis produktionen tager omtrent lige så lang tid som sæson 2, kan vi se frem til tredje sæson af Wednesday i 2027.

Hvis folkene bag – herunder nævnte Tim Burton, der både er executive producer og har instrueret 9 af seriens indtil videre 17 episoder – kan holde dampen og underholdningsværdien oppe, er jeg mere end klar på endnu en tur tilbage til Nevermore.

Anmeldt i nr. 239 | 13/10/2025