Wednesday – Season 1

Charles Addams’ herlige – og herligt morbide – Addams-familie har efterhånden 85 år på bagen; den første tegning debuterede i The New Yorker helt tilbage i 1938!

I dag har familien Addams gennem mange år været et kendt og elsket kulturelt fænomen i USA; noget, der for alvor startede i 1960’erne, da den første TV-serie løb over skærmene fra 1964-66.

Siden da er det blevet til flere TV-serier, tegneserier, bøger, film og sågar musicals.

Den generation, jeg tilhører, stiftede nok første gang bekendtskab med familien Addams i Barry Sonnenfelds film The Addams Family fra 1991. Den havde Raul Julia i rollen som patriarken Gomez og Anjelica Huston som hans hustru Morticia.

Begge var uforlignelige i rollerne, og det samme kan siges om den altid glimrende Christopher Lloyd i rollen som Uncle Fester.

Alle blev dog overskygget af Christina Ricci i rollen som Gomez og Morticias datter Wednesday, og det er naturligvis lige præcis Wednesday, der er omdrejningspunktet i den seneste TV-version af familien Addams.

Eftertrykkelig succes

Wednesday er en miniserie på otte afsnit og fortæller en i udgangspunktet lukket historie. Serien blev dog så eftertrykkelig en succes for Netflix, at en anden sæson hurtigt fik det grønne lys, og det er fuldt fortjent.

Serien er skabt af Alfred Gough og Miles Millar og med bl.a. Tim Burton som executive producer. Burton har også instrueret halvdelen af de otte episoder, og man fornemmer da også tydeligt Burtons ånd i serien.

Burton har også taget sin faste komponist Danny Elfman med. Elfman står for seriens hovedtema og har komponeret resten af scoret i samarbejde med Chris Bacon.

Kostskole for udstødte

Serien tager sin begyndelse, da Wednesday (Jenna Ortega) bliver smidt ud af sit gymnasium efter at have sluppet piratfisk løs i bassinet, hvor skolens vandpolohold øver.

Piratfiskene var en hævn over sportsidioternes mobning af Wednesdays lillebror Pugsley, men nu står Wednesday altså uden en skole. Ikke for første gang forstår man.

Derfor melder Gomez og Morticia Wednesday ind på den skole, de selv har gået på – og hvor de mødte hinanden: Nevermore Academy, der ligger i den lille by Jericho i Vermont.

Nevermore er en kostskole for “udstødte” eller sagt på en anden måde: Her går alt fra varulve og formskiftere til vampyrer, sirener og andet godt fra mytologiens store skattekiste.

På Nevermore skal Wednesday prøve at finde sig til rette blandt nye venner, men hun bliver også hurtigt hvirvlet ind i et morderisk mysterium, der lader til at have hende selv i centrum.

Solid serieunderholdning

Wednesday er en virkelig solid omgang serieunderholdning, men i de første par episoder er den faktisk endnu bedre end det. Her er den decideret eminent.

Jenna Ortega er helt forrygende som Wednesday Addams, og der sker virkelig fantastiske – og underholdende – ting i mødet mellem den ultrasarkastiske og morbide Wednesday og skolens elever og lærere.

Det er velskrevet og velspillet, og i de første par afsnit har serien et helt fantastisk sorthumoristisk bid i sin satire over amerikanske high school-dramaer.

Da først plottet begynder at gå op i gear, forsvinder noget af det satiriske vid og bid til fordel for en mere konventionel og velsmurt handlingsmaskine, der dog aldrig nogensinde bliver mindre end solidt underholdende.

Morbid udgave af Harry Potter

Overordnet set kan man vel beskrive første sæson af Wednesday som en slags morbid udgave af Harry Potter-serien, for serien har mange af de elementer, vi kender fra Potter-bøgerne og -filmene.

Men hvor Potter-serien starter pussenusset og ender med at blive en gravalvorlig sag, der tager sig selv en anelse for seriøst for sit eget bedste, er Wednesday mere konsekvent og ensartet i sit udtryk.

Glimrende casting

Jenna Ortega er som sagt perfekt i rollen som Wednesday, og Luis Guzmán og Catherine Zeta-Jones er også gode som Gomez og Morticia.

Særligt Guzmáns casting som Gomez var der en del ballade om, for Guzmán ligner på ingen måde den elegante Raul Julia, som helt tydeligvis stadig er manges foretrukne Gomez Addams.

Ikke desto mindre må man sige, at Gomez i Guzmáns skikkelse faktisk ligner tegneserieforlægget mere end Raul Julia gjorde.

Emma Myers er sød som Wednesdays udfordrede “roomie” Enid, der gør alt, hvad hun kan, for at hjælpe Wednesday med at falde til på Nevermore, og Gwendoline Christie er herligt dobbelttydig og skummel i rollen som skolens rektor.

Og så må man selvfølgelig ikke glemme Christina Ricci, den tidligere Wednesday, der her dukker op i rollen som én af lærerne på Nevermore.

Castingen af Ricci er en fin gestus af Tim Burton, der selv tidligere har arbejdet sammen med Ricci på Sleepy Hollow (1999).

Skulle have droppet mysteriet

Man kunne godt have ønsket sig, at seriens bagmænd havde droppet det centrale mysterium og bare ladet Wednesday handle om Wednesday Addams’ forsøg på at falde til på Nevermore – og Nevermores forsøg på at tilpasse sig Wednesday Addams.

Der er nemlig ingen tvivl om, at det er denne del af serien, der fungerer bedst, og som allerbedst udstiller Jenna Ortegas anselige evner for at levere helt uhyrlige replikker med fuldstændigt pokerfjæs.

Det er i al sin enkelhed mødet mellem den dødssværmeriske og (i hvert fald på overfladen) iskolde Wednesday og så high school-livet med alle dens traditionelle banaliteter, der skaber seriens bedste scener.

Det bliver spændende, om anden sæson giver lidt bedre plads til den slags scener, eller om serien ufortrødent klør på med et nyt, mysteriedrevet plot.

Jeg håber det første, men forventer nok lidt det sidste. Uanset hvad skal det nok blive fin underholdning. Men helt så eminent, som de to første afsnit af første sæson var, bliver det nok ikke.

Anmeldt i nr. 211 | 13/06/2023