Musikken til Netflix’ actionkomedie The Man From Toronto er komponeret af Ramin Djawadi og er nogenlunde, som man forventer: Et mindre symfonisk ensemble og MASSER af synthesizer/elektronik.
Derudover indgår elektrisk guitar prominent i scoret tillige med trommesæt og enkelte steder akustisk guitar.
Det symfoniske ensemble er oftest begrænset til strygerne, der altså omgives og overlejres af synthesizere i forskellige varianter – såvel elektroniske effekter som beats, loops og masser af andre slagtøjseffekter.
Der er et enkelt gennemgående tema i scoret, der første gang høres i “Man From Toronto” i en rocket udgave for elektrisk guitar, men ellers står menuen primært på action- og spændingsmusik.
Hovedtemaet minder i sin opbygning ganske meget om Djawadis hovedtema fra Guillermo Del Toros Pacific Rim (2012), desværre uden at være helt så catchy, men det er bestemt ikke dårligt, og “Man From Toronto” har et effektivt drive, særligt i anden halvdel.
Blandt den øvrige actionmusik er der flere andre ganske effektive cues med et tilsvarende godt drive, ikke mindst på grund af de rytmiske strygerostinati, der står for meget af fremdriften.
Cues som “Atrium Fight”, “Never Ever Lever” og “Durian Sorbet” er ganske fine actioncues, hvor Djawadi med sine strygerostinati tydeligvis forsøger at gå John Powell lidt i bedene – en John Powell for 20 år siden, vel at mærke.
De rent – eller næst rent – synthesizede cues er knap så vellykkede, om end “Assassin Montage” fungerer udmærket. Til gengæld er “Man from Miami”, med sine rap-rytmer decideret irriterende.
Heller ikke de mere stille cues er specielt vellykkede; ikke fordi, de er ulidelige, men de er ganske enkelt for udflydende og anonyme til at gøre et indtryk.
Det mest karakterfulde cue på scoret er nok det 80’er-inspirerede “Non Contact Boxing”, hvis lette 80’er-funk, komplet med synthesizede blæsere og ditto funkguitar, lyder som noget, der er taget direkte fra en Eddie Murphy-actionkomedie fra midt-80’erne. Det er ret sjovt, selvom det ikke er specielt kønt.
Hvis man tager The Man From Toronto-scoret for, hvad det er, så er bestemt ikke et rædsomt score.
Det største problem er nok, at det i den grad mangler personlighed, for denne slags musik har vi ikke alene hørt før i utallige udgaver; det kunne også komme fra en hvilken som helst anden actionfilm.
3/6
Tracks: 1. Man From Toronto (6:49), 2. Non Contact Boxing (1:56), 3. You Are Late (2:44), 4. Assassin Montage (1:30), 5. Teddy That (1:00), 6. Man from Miami (1:07), 7. Atrium Fight (2:53), 8. Minnesota (1:48), 9. Never Ever Lever (1:38), 10. Can’t Say It’s Been Good (0:48), 11. I’m the Man from Toronto (2:41), 12. The Handler (2:41), 13. Cheese Puffs (1:30), 14. Durian Sorbet (3:10), 15. The Plan (2:12), 16. You Came Back to Me (2:33), 17. Where Is My Money (2:58), 18. Debora (0:40)
