The Equalizer 2

I den skønne The Equalizer (2014) mødte vi den gode selvtægtsmand Robert McCall. Ham møder vi igen i toeren.

Filmen starter med en prolog, der foregår ombord på et tog i Tyrkiet. Her redder Robert en pige, der er blevet bortført fra Boston. Han smadrer nogle skurke. Pigens mor er boghandler. Ja, netop den boghandler, hvor Robert køber sine bøger.

For vi husker jo nok, at Robert er en ægte læsehest; en hobby han påbegyndte, da hans hustru døde. Boghandleren får datteren tilbage og kan holde butikken åben. Så den frelsende Robert opererer også i det små; han sørger for, at leverancen af bøger kan fortsætte. Smukt.

Fra byggemarkedet til chaufførtjansen

Robert arbejder ikke længere i byggemarkedet. Han er blevet chauffør hos Lyft, Inc. – det næststørste af sin slags efter Uber.

Robert er blandt andet fast chauffør for Holocaust-overleveren Sam Rubinstein, Sam søger efter et maleri af sin afdøde søster. Et sideplot der forløses ganske sentimentalt i filmens udtoning.

Robert kører også for almindelige mennesker. Så der er lige en gruppe unge mænd, der har været onde ved en kvinde, og de unge mænd kommer til at mærke Roberts vrede. Robert hjælper også den unge wanna be-gangster/-kunstner Miles med at træffe de rigtige valg.

Robert siger følgende til Miles:

“Man ain’t spelled g-u-n, son. You got a choice. You got talent. You got a chance, and I don’t want to hear ’bout your environment, what your momma didn’t give you and the white man won’t give you no shot. You got a chance. Use it while you’re still alive. You don’t know what death is. You have no idea what death is. Make a decision.”

Og sådan går hverdagen ellers for vores nærmest Jedi-agtige, gammelkloge selvtægtsven.

Filmens egentlige plot går dog først i gang, da Roberts gamle veninde, DIA-agenten Susan, bliver myrdet i Bruxelles! Så nu bliver Robert for alvor sur. Men hvem har gjort det? Robert rører i skurkegryden, og snart kommer de ægte skurke op til overfladen. Og så kan filmens klimaks, der foregår i en lille isoleret by under en kraftig storm, ellers anes i horisonten.

Stakkels skurke!

Man ved, at der venter skurkene noget helt specielt, da Robert siger følgende til dem:

“What you do, what you become, is not my concern. The world is full of so-called “men” like you, and, in a perfect world, everything we do comes with a price, but this ain’t a perfect world. People do bad things. If you’re lucky, you get a chance to set it right, but most of the time it goes unpunished. This ain’t one of them times. The mistake you made was you killed my friend. So, I’m gonna kill each and every one of you, and the only disappointment in it for me is that I only get to do it once.”

Av!

Denzel er en af de største

Denzel Washington spiller rollen som Robert McCall til perfektion. Det er de små detaljer, bevægelserne, stemmeføringen, blikket, der gør Denzel til en stor mester. På den måde er han meget bedre, end filmen rent faktisk fortjener, for det er nemlig en film, der har et par svagheder.

Svaghederne er primært tilknyttet et centralt sideplot, nemlig det med Miles. Det bliver en tand for klæbrigt, og det trækker også tempoet i filmen ud, og det gør netop, at filmen ikke opnår det samme høje niveau, som den første film i serien.

Den detalje rykker dog ikke ved, at The Equalizer 2 er en dejligt underholdende film, som jeg allerede har set fem gange.

Skurkene er tilpas onde til, at straffen rammer på den helt rigtige måde, når man tilskuer sidder og hepper på Robert. Midt i filmens smukke og varme billeder, sidder man og føler sig beskidt, mens man nyder, at straffens hammer falder. Og den falder hårdt og blodigt.

Den mytiske actionhelt

I et mytisk perspektiv er Robert en spændende karakter; en urkraft, der som en anden straffende engel sidder klar, når der er brug for ham. Det er en gammelkendt tradition, filmen skriver sig ind; en tradition, der hylder de individer, der kan træde til, når loven, når samfundet, ikke kan stoppe de onde.

Filmen er spækket med en perlerække af fine actionsekvenser, kroppe knækkes, blodet flyder, og der er netop en insisteren på, at vi ikke skal kigge væk: vi skal se, at straffen ikke er blid, nej, den er vild og voldsom.

Robert McCall indskriver sig i filmhistorien som en af de helt fine selvtægtshelte. Når der er spøgelser, ringer du efter Ghostbusters. Når der er skurke, der tror, de er hævet over loven, ringer du efter Robert McCall.

Anmeldt i nr. 222 | 13/05/2024

Stikord: 2’er, Fortsættelse, Selvtægt