Leder og indhold – 13. maj 2024

1 minuts læsetid
Roger Corman i 2012. Foto: Angela George, Wikimedia Commons.

I lørdags kom nyheden om, at den legendariske producent og instruktør Roger Corman var død i en alder af 98 år. Corman døde den 9. maj. På billedet øverst i denne leder ses Corman på et foto fra 2012 (foto: Angela George, Wikimedia Commons).

Egentlig havde jeg tænkt at bruge denne måneds leder på en lille nekrolog over Corman, men så kom jeg til at læse den nekrolog, Nicolas Barbano har skrevet til Filmmagasinet Ekko.

Nicolas’ fornemme nekrolog er umulig at konkurrere med, så I stedet vil jeg anbefale jer at gå ind på Ekkos hjemmeside og læse, hvad Nicolas har skrevet.

Vi har anmeldt nogle få af Cormans egne film her på Planet Pulp, men dertil kommer så de film, der er instrueret af folk, som fik deres første chance i Hollywood takket være Corman, eller film med skuespillere, der fik deres første chance takket være Corman. Eller komponister. Eller – ja, hvad end man næsten kan tænke sig.

Eller for den sags skyld de film, vi har anmeldt, som var produceret af Cormans New World Pictures.

Blandt instruktører, skuespillere og komponister nævner Nicolas i sin nekrolog navne som James Cameron, Joe Dante, Jonathan Demme, Menahem Golan, Jack Hill, Ron Howard, Charles Bronson, Robert de Niro, Tommy Lee Jones og James Horner – og det er kun nogle af navnene, og i øvrigt kun dem, man kan støde på her på Planet Pulp. Der er naturligvis endnu flere.

Det er en imponerende arv, Corman efterlader sig, og uden ham er der ingen tvivl om, at Hollywood i dag ville se meget anderledes ud.

Som filmmusikfan tror jeg, jeg vil gå ind og høre James Horners score til Humanoids from the Deep (1980); en Corman-produktion, hvortil Horners leverede ét af sine helt tidlige spillefilmsscores.

Det kan godt være, Roger Corman er død, men i alt det, han har betydet for Hollywood, lever Roger Corman for evigt.

Månedens lederskribent er Mogens Høegsberg.

Film:
The Equalizer 2 (Antoine Fuqua, 2018)
Predators (Nimród Antal, 2010)

Filmmusik:
Chaplin (John Barry, 1992)
In Dreams (Elliot Goldenthal, 1999)

Bøger:
Dan lærer at leve (Karsten Brandt-Knudsen, 2021)

Skriv et svar

Your email address will not be published.