Af alle de forfattere, der skriver genrelitteratur herhjemme, må Jonas Wilmann bestemt være en af mine personlige favoritter.
Jeg elskede Frygt-filerne (2012), der var fyldt med reel uhygge, groteskheder og sprudlende energi. Den novellesamling var mit første møde med Wilmann, og jeg var solgt fra første færd.
Lige siden har jeg slugt bøger som Hotellet (2019) og Skyggeverden (2020) med stor appetit. Så da jeg så, at Wilmann var kommet med en ny udgivelse, måtte jeg naturligvis sikre mig et eksemplar.
Gehenna – helvede på jord er en fantastisk fed titel, og forsiden, der er illustreret af forfatteren selv, fik virkelig mine forventninger til at stige.
Her forleden kom bogen med posten, og jeg smed omgående alt, hvad jeg havde i hænderne og satte mig til rette i læsehjørnet. Med spænding åbnede jeg bogen, men jeg må desværre erkende, at jeg ikke er helt oppe at ringe.
Himlens Port
Fortællingen udspiller sig i Mexico, i et af landets ældste fængsler, der kaldes La Puerta del Cielo (Himlens port), hvor vi møder den aldrende, men dog strikse fængselsinspektør Sanchez.
Sanchez tror hverken på rehabilitering af fanger, eller på andre moderne tiltag, der skal hjælpe dem til at skifte adfærd. Derfor ser Sanchez det som en direkte fornærmelse, da psykologen Victor Calderon besøger fængslet.
Calderon ønsker at møde fængslets farligste fange, og det bliver et besøg, der hurtigt vender op og ned på fængslet.
I mellemtiden er fangen Miguel havnet i isolation efter et overfald på en medfange. Men pludselig bliver Miguel lukket ud, og det samme gør alle de andre fanger. Miguel, der besidder en særlig evne til at se ondskab, opdager hurtigt, at noget er galt, og inden længe befinder han sig midt i en kamp mod det onde. En kamp, der indeholder en masse blod, indvolde og monstre.
Masser af action, men lidt for lang
Som sagt tidligere, så var jeg ikke helt oppe at ringe, da jeg læste bogen færdig. Wilmann skriver som altid godt, underholdningen er altid sikret, men alt det blod og splat gjorde ikke så meget for mig.
Jeg elsker gys, men er aldrig helt faldet for den såkaldte “body-horror”, som jeg nok vil beskrive Gehenna – helvede på jord som.
Det virker som om, at Wilmann mere har fokus på at fortælle en fed, actionmættet historie, hvor folks lemmer bare skulle rives fra hinanden på den mest grufulde måde, frem for at frembringe den reelle uhygge, som han ellers er mester i. Desuden synes jeg at bogen er lidt for lang, og historien drukner i alt for meget overdreven action.
Lidt for flade figurer
Der er en del personer med i bogen, men jeg må indrømme, at jeg desværre har glemt flere af dem. Det skyldes, at der var flere af dem som, i min optik, udelukkende var med for at blive slagtet.
Den karakter, der irriterede mig mest, var dog Miguel. Miguel har en særlig evne til at se ondskab i mennesker, hvilket får ham til at angribe dem. Den evne fik mig flere gange til at tænke på The Shining og den evne, som Danny har i den historie.
Jeg synes kort fortalt, at de to evner mindede lidt for meget om hinanden, og derfor virkede hele bogen lidt for genkendelig til min smag.
Anbefalelsesværdig for de blodtørstige
Jeg elsker Jonas Wilmanns bøger, og jeg ser altid frem til en udgivelse fra hans hånd. Men med Gehenna – helvede på jord rammer han ved siden af.
Jeg er ikke til voldsom blod og splat, da jeg tit bliver revet ud af historien, hvis jeg føler, det udelukkende handler om, at hovedpersonerne skal flås på de mest kreative måder.
Men hvis du er til masser af action, med soldater mod monstre, samt blod og indvolde, der sprøjter ud, så er Wilmanns nyeste udgivelse bestemt noget for dig.
Forfatter: Jonas Wilmann
Forlag: Kaos
Format: Paperback
Udgivelsesår: 2023
Sideantal: 301
Anmeldt i nr. 220 | 13/03/2024