A Working Man

I sin storhedstid, tilbage i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne, havde selvtægtskongen Steven Seagals roller altid noget, “de var”.

Først var han hævet over loven i Above the Law (1988), så var han en hård nyser at slå ihjel i Hard to Kill (1990), dernæst var han dømt til at dø i Marked for Death (1990) og han var ude efter retfærdighed i Out for Justice (1991).

Seagals karakterer tog altid fat dér, hvor ordensmagten havde givet op, selvom om han ofte selv var strømer. Han kunne straffe dem, der troede, de var hævet over loven.

Fra chauffør til sjakbajs

Nutidens selvtægtskonge, Jason Statham, har også noget, der binder mange af hans roller sammen, og det er professioner!

Professioner som chauffør i The Transporter (2002), lejemorder i The Mechanic (2011), biavler i, ja, The Beekeeper (2024) og han er nu arbejdsmand i sin seneste selvtægtsfest.

Jasons Stathams roller er, som hos Seagal, personer, der også straffer de kriminelle, der tror, de er hævet over loven eller er folk, der bare skal smadres.

Og her skal vi snakke om den seneste, vi skal snakke om den gode gammeldags arbejder eller arbejdsmanden.

Elitesoldaten slippes løs i Chicagos gader

Vi møder Levon Cade, der er sjakbajs på en byggeplads. Vi er i Chicago. Men, og det havde du nok allerede gættet, Cade er mere end bare en arbejdsmand.

Han er – naturligvis, fristes jeg til at sige – tidligere supersoldat. Han er tidligere Royal Marine Commando, altså en elitesoldat fra den britiske hær.

Nu bor han i USA, hans hustru er død, og han har datteren Merry. Men da Cade er PTSD-plaget, så er det morfaren, der har forældremyndighederne over Merry.

Det er naturligvis en trist fortælling om en far, der bare gerne vil se sin datter. Men inden der går søndagstudedrama i maskinen, så sker der noget på byggepladsen.

For Cade har en tæt relationen til Garcia-familien, der ejer byggepladsen. Da han som en anden hvileløs cowboy havde brug for støtte, var de klar til at hjælpe ham.

Nu sker der så det, at Jenny, datteren fra Garcia-familien, bliver kidnappet af nogle lede trafficking-russere! Hvis det lyder bekendt, så er det ikke tilfældigt – ja, vi kigger på Bryan Mills og Taken (2008).

Skurkene er så lede og nederdrægtige, at det gør ondt, og dermed har filmskaberne skabt selvtægtskontrakten med publikum: Det er o.k., at Levon Cade bruger alle sine evner for at redde Jenny.

Så fra at være sjakbajs bliver han til smadremand, og det er ikke gode nyheder for skurkene!

Baseret på kioskbasker

Historien er baseret på kioskbaskeren med den skønne titel Levon’s Trade: A Vigilante Justice Thriller fra 2014, skrevet af Chuck Dixon, der ellers primært er kendt som tegneserieforfatter.

Der er indtil videre kommet 11 bind i serien om Levon Cade, hvor det seneste bind er Levon’s Range fra 2022, hvor Levon som en anden cowboy/Rambo bor på en ranch i Idaho!

Så det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at netop Sylvester Stallone kastede sin kærlighed over Levon Cade. Det er netop den type helt, som Stallone elsker. Manden, der elsker naturen og retfærdigheden, manden der kan ramme de skurke, loven ikke kan.

Og i den seneste Rambo-film, Rambo: Last Blood fra 2019, var der også noget af et sammenfald med handlingen i Taken, så mon ikke Taken er en af Stallones personlige favoritter?

Stallone har både været med til at producere A Working Man og til at skrive manuskriptet sammen med filmens instruktør David Ayer, der jo også stod bag Stathams seneste selvtægtsfantasi i The Beekeeper.

En effektiv actionfilm, med lidt bismag i munden

A Working Man er, hvis man kan håndtere bismagen af selvtægt i munden, en effektiv actionfilm. Hverken mere eller mindre. Spilletiden er en anelse for lang, og den når ikke op på samme niveau som eksempelvis The Beekeeper.

Statham gør det, Statham er bedst til: han ser lidt sur ud, smiler til de rigtige og smadrer ellers godt og grundigt igennem. Skurkene er tilpas lede til, at man sidder og hepper på Cade. Men det hele er også en anelse mekanisk.

Samtidig er filmen dog også spækket med opfindsomme actionscener og måder at straffe skurkene på, og på den måde rammer filmen plet i forhold til sit kernepublikum, altså sådan én som mig, der elsker den måde, man lavede actionfilm, og actionhelte, på i 1980’erne og starten af 1990’erne. Helte af den gamle skole, moderne cowboys, der ikke lader skurkene være hævet over loven – og bemærk endda, at der også er korrupte strømere. Den slags er de værste!

Anmeldt i nr. 233 | 13/04/2025