Claus Jacobsen
Ingen kommentarer

The V.C.’s: You’re hit, you’re dead!

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

The V.C.'s: You're hit, you're dead!Hårdkogt, brutal, hæsblæsende og benhård fremtidskrigsaction er denne klassiske tegneseries indhold, hentet direkte fra 2000AD’s arkiver af gammelt og glemt guld. Det er superstramt fortalte historier om menneskehedens krig mod en fremmed civilisation fra én af de store, men oversete 2000AD-forfattere. Spænd rumhjelmen, hold dig godt fast, og nyd én af de 2000AD-serier, der har inspireret eftertiden mest.

Seriens skaber og albummets forfatter, Gerry Finley-Day, er én af de gamle, klassiske 2000AD-forfattere. Måske er han i eftertiden ikke helt så kendt, som sine kolleger fra dengang, så som Pat Mills eller John Wagner, men han har i lige så høj grad været med til at sætte sit præg på 2000AD. Ud over The V.C.’s har han også klassiske serier som Rogue Trooper og Fiends of The Eastern Front på sit CV.

Men of War

Space Marines (tm)? Nej, det er The V.C.'s!

Finley-Day kom egentlig fra de britisk krigstegnerserier, før han begyndte at skrive for 2000AD, og det kan mærkes. Det gjorde nogle af de andre forfattere, som John Wagner og Alan Grant, også, men man mærker det tydeligere ved Finley-Day, fordi han gennem stort set alle sine historier og serier bruger topos’er og historiestrukturer fra krigshistorierne, og blot overfører dem til et sci-fi- eller horror-univers. Det er en særdeles virksom kombination, i hvert fald i Finley-Days hånd. Han mestrer tydeligvis krigshistoriegenren fuldt ud – han ved lige nøjagtig, hvordan de skal skæres, og måske er det kun en force for historierne at være sat i et 100% fiktivt univers, der ikke lægger sig op af virkelige, historiske begivenheder, som de gamle krigstegneserier gør. Hvorfor skulle dette være en fordel?

Jo, krigshistorierne rummer jævne mængder af død og ære, fjendebilleder, patos og klichéer, og de er meget lettere at sluge, når universet og rammerne er ren fiktion. Når man er sat over i fiktionens univers, bliver det klart, hvordan det, der afbildes i krigshistorierne ikke er en konkret, historisk virkelighed, men en aftegning af det menneskelige mentallandskab, hvor krigens rædsler og brutale skønhed eksisterer, og har sin oprindelse. Dette er noget, som Gerry Finley-Day tydeligvis har forstået, hvilket man kan se i hans udnyttelse af krigsfiktionens universale elementer i hans epokegørende 2000AD sci-fi-serier.

Desværre holdt Finley-Day op med at arbejde som tegneserieforfatter i sidste halvdel af firserne. Der går mange rygter om grundene til, at han helt forsvandt ud af miljøet, så som udbrændthed, faldende succes og salgstal, eller blot en erkendelse af, at hans krigsfiktionsstil måske var blevet umoderne. En skam er det i hvert fald, hvis man spørger mig, da jeg er sikker på, at Gerry Finley-Day havde meget at byde på endnu. Én ting er i hvert fald sikker, og det er, at Finley-Days værker, så som Rogue Tropper, Fiends of the Eastern Front og The V.C.’s alle har efterladt en stor arv hos 2000AD samt været en enorm inspirationskilde for meget andet, også udenfor 2000AD, specielt hos Games Workshop i deres epokegørende og succesfulde Warhammer 40.000-univers.

Året er 2531

I nærkamp med The Geeks

Men lad os nu vende os mod The V.C.’s og deres univers. Året er 2531 og menneskeheden er i krig med en fremmed race af rumvæsner kaldet The Geeks. De bliver kaldet ”Geeks” efter de lyde, deres sprog åbenbart består af, og de er en humanoid, teknologibrugende insektrace. Det er civilisation mod civilisation i en desperat kamp for overlevelse. Her følger vi den nyuddannende og helt grønne Star Tropper, Steve Smith, der er seriens fortæller og hovedperson. Ham møder vi netop, som han bliver tilknyttet sit første kompagni, og det viser sig naturligvis, at han er kommet ind til de legendariske V.C.’s, der er en berømt og berygtet Star Trooper kampenhed. Navnet V.C.’s står for ”Vacuum Cleaners”, hvilket er en beskrivelse af, hvad de gør, nemlig at rejse rundt og udrydde Geeks – altså ”cleaning the vacuum”.

Trooper Smith bliver smidt direkte ud i den verserende interstellare krig, og ind i et seks mand stort team på en rumkrydser, hvor han er grønskolling og den sidst tilkomne, og derfor ikke bliver regnet for noget. Han bliver konsekvent kanøflet af de andre, får altid den beskidte tjans, og skal altid kæmpe for sin plads i gruppen. Selvfølgelig er der gruppens leder, Sergent Jupe, der altid sørger for at holde orden i geledderne, og for at chikanerierne ikke tager overhånd. Sergent Jupe er nøjagtig som krigsgenren foreskriver, at den gode sergent skal være (modsat den onde sergent, der er sadistisk, inkompetent eller begge dele). Han er hård og kontakt, men retfærdig, og samtidig tænker han altid på sine mænds bedste først, og vil i sidste ende ofre sig for dem, hvis det er nødvendigt.

Steve Smith stammer fra Jorden, mens Sergent Jupe er født og opvokset på Jupiter, og resten af besætningen kommer fra hver deres planet i vores solsystem, hvilket afspejles i deres personlighed og navn. Sammen kommer de ud på forskellige, mere eller mindre halsbrækkende, missioner og kamphandlinger i form af bagholdsangreb, redningsaktioner og overfladekamp på Pluto. Endelig er The V.C.’s med ved Mars-koloniens ødelæggelse i et Geek-angreb, og i et desperat storangreb med hele flåden mod The Geeks hjemverden. Her spiller The V.C.’s en vigtig brik i den interstellare krigs afslutning, selv om de når at blive lavet om til en afstraffelsesbataljon, der bliver sendt på halsbrækkende selvmordsmissioner.

Hårdkogte fortællinger og skarpe billeder

Jorden hærges af et ødelæggende Geek-angreb

Historierne er fortalt og konstrueret kort og kontant, uden at der bliver lagt fingre imellem. Der er død og ødelæggelse på hver enkelt af albummets sider, og medlemmerne af V.C.’s får da også, én efter én, en voldelig, men heroisk død – som det sig hør og bør for gode soldater. Som man nok kan høre, er ligheden med og inspirationen fra Robert Heinleins klassiske hard-sci-fi-roman, Starship Troopers (1959) stor, men det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke så meget er et plagiat, selvom der er tydelige ligheder i den grundlæggende fortælling. Deres lighed og fællestræk er i lige så høj grad, at både The V.C.’s og Starship Troopers trækker på de samme historiestrukturer og emner fra klassiske krigshistorier. Fans af Heinleins bog vil føle sig hjemme hos The V.C.’s og seriens kompromisløse stil.

The V.C.'s stjernekrydser-rumskib

Nu har jeg skamrøst forfatteren Gerry Finley-Day, blandt andet ved direkte at sammenligne ham med Robert Heinlein, men samtlige af tegnerne gør bestemt deres til, at dette er suverænt album. Mike McMahon er tegneren, der sammen med Finley-Day laver seriens første par afsnit, og han krediteres da også som medskaber af serien, og må antages at være hovedansvarlig for dens visuelle stil. Vi kender McMahon fra en del andre 2000AD-serier, specielt Slaine og Judge Dredd, hvor mange her i Danmark måske kan huske hans specielle storstøvlede og lidt grumsede Dredd-stil. I sine tegninger til The V.C.’s har han lagt den grumsede og skitseagtige stil på hylden, og holder sig i stedet til en klar og skarp sort/hvid-streg, således at referencerne til de gamle krigstegneserier er tydelige. Dette gør nok også, at hans The V.C.’s-stil er let at efterfølge for de andre tegnere, således at deres stil flyder over i hinanden, og man mærker ikke nogle bratte skift, når man læser albummet.

Garry Leach er nok mest kendt for sit arbejde på den legendariske Miracle Man-serie med Alan Moore, men dette album ligger altså i tiden før denne, mens han endnu arbejdede for 2000AD, hvor han blandt andet også har tegnet Dredd. Hans streg er klart den skarpeste og klareste af tegnerne, men samtidig også den mindst dynamiske. Cam Kennedy kender vi efterhånden ret godt fra Judge Dredd-serien, og generelt er hans stil lidt mere toon-agtig, sådan som vi specielt kender det fra Ian Gibson, der synes at være hans forbillede. Ligesom McMahon har Kennedy dog tilpasset sin stil til serien, og det synes jeg klæder den. John Richardson er kun med i albummet for en kort bemærkning, og han er en af de helt gamle 2000AD-tegnere (der senere er stoppet), og der er ikke så meget at bemærke til hans stil, andet end at den flyder problemløst sammen med de andres.

Games Workshop relationen

V.C.'s i deres Star Trooper-rumdragter (som minder om et eller andet, hm...)

Illustratorerne, og specielt McMahon, skal fremhæves, fordi designet og looket på Star Trooper-dragten fra The V.C.’s har været en stor ”inspirationskilde” (for at sige det på en flink måde) til Games Workshops Space Marine-look til Warhammer 40.000-universet. Det er lidt spøjst at tænke på, eftersom Games Workshop til tider har sagsøgt alt og alle, der lavede noget, der bare mindede om deres ”original concept” udi Space Marine-looket. Der er da også et andet link til 40.000. Albummet You’re hit, you’re dead! indeholder alle de oprindelige Finley-Day-skrevne historier fra dengang serien oprindeligt blev bragt for snart 30 år siden. I 2002 genoptog forfatteren Dan Abnett serien, sammen med tegneren Anthony Williams, og revitaliserede den i de nye 2000AD-blade. De fleste kender sikkert navnet Dan Abnett, eftersom han nu er blevet lidt af en stjerne indenfor Games Workshops romanudgivelser til deres spiluniverser, hvor han specielt er blevet kendt for serien Gaunt’s Ghosts, som har rigtig mange lighedspunkter med The V.C.’s.

Abnett startede som så mange andre ved 2000AD, og han skriver stadig for dem, selv om han har fået succes ved Games Workshop. Han er da også oplagt til at genlancere The V.C.’s, fordi han på mange måder mestrer krigshistoriestilen ligesom Gerry Finley-Day. Nu vi er ved forfattere, så har Steve MacManus også skrevet et enkelt afsnit i dette album. Dette har han gjort under pseudonymet Ian Rogan, hvilket skyldes, at han på det tidspunkt var redaktør for 2000AD-bladet, som på det tidspunkt havde en politik om, at redaktøren ikke måtte skrive til bladet. Afsnittet er ganske kort, men jeg må sige, han ikke er helt så tight, som Finley-Day i sine fortælle-evner.

Opskriften på at gøre en nørd til en mand

Hvis man kan lide Starship Troopers (film og bog) bør man helt sikkert tjekke The V.C.’s ud. Enhver fan af Gerry Finley-Day og hans Rogue Trooper-serie bør naturligvis også tjekke The V.C.’s ud, for de har mange fællestræk. Og enhver ægte eller halvægte Warhammer 40.000/Dan Abnett-fan burde også læse albummet for at se the real deal, og hvor inspirationen kommer fra. Egentlig burde enhver sci-fi-tegneseriefan læse The V.C.’s – også dem, der synes, det lyder for krigerisk eller macho. Prøv noget nyt, gro et par boller, og få en hæsblæsende oplevelse.

The V.C.’s: You’re hit, you’re dead! er venligst stillet til rådighed af forlaget Rebellion.

5 stjerner

Titel: You’re hit, you’re dead!
Seriens titel: The V.C.’s
Forfatter: Gerry Findley-Daym & Steve McManus
Tegnere: Mike McMahon, Garry Leach, Cam Kennedy & John Richardson
Albumlængde: 144 sider
hvid
Albummet udkom i december 2008 på forlaget Rebellion, og består af materiale, der første gang udkom i 2000AD progs. 140-175, der udkom i årene 1979 og 1980.

Anmeldt af: Claus Jacobsen | 13/01/2009

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *