Son of Dracula

7 minutters læsetid
'Dracula - The Legacy Collection'-boksen, der bl.a. indeholder 'Son of Dracula'

Der er meget, vi ikke vidste om Grev Dracula – i hvert fald hvis vi følger historien, som den udviklede sig hos Universal Studios. I Tod Brownings klassiker Dracula fra 1931, fik Van Helsing og de øvrige vampyrjægere ram på den transsylvanske greve. Det betød, at Bela Lugosi måtte undværes i fortsættelsen, hvor det ikke længere var vampyrgreven selv, men dennes datter, der gjorde London usikker.

Fortsættelsen kom ikke helt overraskende til at hedde Dracula’s Daughter (1936), og i seriens tredje bidrag, kunne stamtræet atter udbygges. Nu var det nemlig Draculas søn, der forlod den fædrene borg, og drog på jagt efter ungdommeligt blod.

Den tredje film fik det mildest talt uopfindsomme navn Son of Dracula, og lidt overraskende var det først i 1943, at Universal besluttede, at tiden var moden til endnu et bidrag i den yderst populære vampyrføljeton. Præcis som datteren i toeren har vi aldrig hørt tale om denne famøse søn, men hul i det, for resultatet er faktisk overraskende underholdende.

Dracula på besøg

Filmplakaten fra 1943.
Filmplakaten fra 1943.

De to første film udspillede sig i en lidt forkølet udgave af et England i “gamle dage”. Om det ligefrem var Bram Stokers samtid, vi så, kan ikke helt afgøres. I Dracula’s Daughter var der imidlertid sket anseelige teknologiske fremkridt på få sekunder, taget i betragtning, at den skulle udspille sig i umiddelbar forlængelse af den første film.

Den slags narrative uoverensstemmelser har Curt Siodmak – manden der skrev manus til The Wolf Man i 1941 – og Eric Taylor undgået i Son of Dracula ved at flytte historien frem til noget, der måske er tyverne eller trediverne. Det er ikke helt til at sige, men det korte af det lange er i hvert fald, at det fortælles, at begivenhederne omkring Draculas død i den første film udspillede sig for længe siden.

Alucard... mystisk navn.
Alucard… mystisk navn.

Selve lokaliteten for filmen er også flyttet, for i Son of Dracula bliver vi taget med til Louisianas sumpede plantager. Hovedparten af filmen udspiller sig i sumpene omkring eller på selve den plantage, der bliver ejet af den ærværdige Caldwell-slægt. De har drevet den gennem generationer, og slægtens ældste datter står netop foran et bryllup, der skal videreføre traditionerne.

Nu vil skæbnen blot, at denne ældste datter, Kathrine Caldwell (Louise Allbritton), har et omflakkende hjerte, og før hun er klar til at gifte sig med den godmodige Frank Stanley (Robert Paige), må hun ud og se verden. Kathrine har således rejst omkring i Europa, og da hun når Budapest, render hun ind i den mystiske Grev Alucard. Alucard nærmest troldbinder Kathrine, så hun inviterer ham hjem til plantagen i USA, hvilket greven accepterer.

Katherine Caldwell hos en spåkone (Louise Allbritton).
Katherine Caldwell hos en spåkone (Louise Allbritton).

Alt dette udspiller sig vel at mærke, før selve filmens handling begynder. Det bliver refereret i en samtale mellem Frank og Kathrine netop på den aften, hvor Alucard her meldt sin ankomst. På plantagen har man arrangeret en stor fest for at fejre gæsten, men mærkværdigvis er det kun grevens bagage, som finder vej til plantagen; greven selv møder ikke op. Undrende bliver hans to ligkistestore kufferter pakket af vejen, og så kan selskabelighederne fortsætte.

Nye jagtmarker

Grev Alucard ... Dracula (Lon chaney Jr.).
Grev Alucard … Dracula (Lon chaney Jr.).

På det tidspunkt har Caldwell-slægtens gamle ven og læge Dr. Brewster (Frank Craven), allerede ved et tilfælde set, at Alucard er Dracula stavet bagfra, men hvad det betyder, kan han ikke gennemskue. Der går dog ikke længe, før han forstår situationen, for naturligvis er Alucard – eller Dracula – ankommet i den ene af kisterne, og knap er han sluppet ind i huset, før vampyren sniger sig op og tømmer den gamle Hr. Caldwell for blod.

Nu er vejen banet for det sindrige komplot, som vampyren har udtænkt. Sagen er nemlig den, at Alucard, som han kaldes gennem det meste af filmen, har søgt bort fra sit hjemland af de præcis samme årsager, som hans far gjorde det i sin tid. Blodet i Transsylvanien er blevet slapt og tyndt. Han har brug for nye jagtmarker, og som Dr. Brewster siger på et tidspunkt, er der ingen nation i verden, der er så ung og vital som De Forenede Stater. Derfor kunne vampyren naturligvis heller ikke stå for chancen, da Kathrine faldt for hans magiske charme.

Dobbelt-Van Helsing

Den ungarske vampyrjæger Professor Lazlo (J. Edward Bromberg).
Den ungarske vampyrjæger Professor Lazlo (J. Edward Bromberg).

Nu er han så ankommet, og greven påtænker at gøre Caldwell-plantagen til base for sit fremtidige virke i USA. Han begynder derfor på en serie fiksfakserier, der blandt andet involverer, at Kathrine skal arve plantagen, gifte sig med ham, og gøres til vampyr. Den tidligere forlovede, Frank, må ryddes af vejen og så fremdeles.

Dr. Brewster (Frank Craven) og unge Claire Caldwell (Evelyn Ankers).
Dr. Brewster (Frank Craven) og unge Claire Caldwell (Evelyn Ankers).

Jo, Alucard er en snedig rad, men to ting viser sig at gå galt. For det første regner Dr. Brewster på rekordtid ud, hvordan sagerne rent faktisk forholder sig, og han tager derfor kontakt til den ungarske vampyrekspert Professor Lazlo (J. Edward Bromberg), der øjeblikkeligt flyver til USA for at hjælpe til i kampen mod vampyren. Vi får altså en form for dobbelt-Van Helsing i Son of Dracula, og det kræver sin vampyr at stå imod dette.

Det andet store problem er, at Kathrine rent faktisk elsker Frank så højt, at hun helt privat har lagt planer bag ryggen på Alucard. Hvad det hele ender med, skal ikke afsløres, men lad det bare være sagt, at situationen ikke bliver så lidt kompliceret i takt med, at intrigerne får lov at blomstre.

Rhett Butler med hugtænder

Draculas kiste stiger op af sumpens vand.
Draculas kiste stiger op af sumpens vand.

Vampyren Alucard, der på alle leder og kanter er filmens stjerne, bliver spillet af Lon Chaney Jr. På det tidspunkt havde han opnået en enorm popularitet, takket være rollen som varulven i den førnævnte The Wolf Man og Son of Dracula var tydeligvis en måde, hvorpå man kunne udbygge hans horror-repertoire og vise, at Chaney, præcis som sin far, var en mand med tusind ansigter.

Desværre gør Chaney Jr. en rigtig skidt figur som vampyr. Rollen er modelleret over Bela Lugosis stil, men Chaneys blodsuger kan bedst beskrives som Rhett Butler med hugtænder. At Alucard, med sit lille overskæg og tunge amerikanske accent, på nogen måde skulle kunne fremstå som eksotisk greve fra Ungarn, er omtrent så utroværdigt, som det kan blive. Tilmed består Chaneys vigtigste dialogfattige opgave i at stirre intenst ind i kameraet, hvilket jo ikke ligefrem kræver det store talent.

Eksplicit effektgyser

Vampyr og jomfru i kærlig forening.
Vampyr og jomfru i kærlig forening.

Hvor tåbeligt det end måtte være, må man også indrømme at det er ret morsomt. Faktisk rigtig morsomt, for mens de to oprindelige film etablerede en tung gotisk stemning, er Son of Dracula i langt højere grad en effektgyser. De elementer der blev introduceret i de første film, såsom at vampyren kan forvandles til en flagermus og mystisk tåge, bliver nu rent faktisk vist med special effects i Son of Dracula.

Det var stærke sager dengang i 1943, og effekterne er faktisk fortsat rigtig fornøjelige. Navnlig forvandlingen fra vampyr til flagermus bliver brugt flittigt, men også en stribe andre effekter bliver udfoldet i en sådan grad, at der næsten ikke bliver tid til længere scener med dialog. Det er måske også godt nok, for selv om historien er ganske finurlig, har karaktererne trods alt så lidt at byde på, at for megen snak nok ville afsløre flere svagheder end højest nødvendigt.

Reddet af korsets tegn.
Reddet af korsets tegn.

Faktisk er Son of Dracula på alle leder og kanter meget eksplicit. De underspillede erotiske elementer, som var fremtrædende i begge de tidligere film, er nu ret tydelige, og selve hanrej-temaet, som optrådte i Dracula, kan i allerhøjeste grad genfindes her. Der er også flere morbide detaljer, og vi ser rent faktisk vampyren suge blod i flagermuseform. Det har vi aldrig tidligere fået at se, men det er os dog fortsat forbudt at se den faktiske vampyr lægge læberne på et offer.

Vampyren i forgrunden

Dr. Brewster læser i Bram Stokers 'Dracula' for at finde informationer om Alucard!
Dr. Brewster læser i Bram Stokers ‘Dracula’ for at finde informationer om Alucard!

Son of Dracula blev instrueret af Robert Siodmak, bror til manden bag filmens historie. Siodmak var en vaskeægte studieinstruktør, som vi kender dem fra tiden, og han var tilmed også blandt de bedre af slagsen. Alsidige, som Hollywoods instruktører var det på den tid, sprang han problemfrit fra genre til genre.

Det fungerede godt i mange tilfælde, men i Son of Dracula har det nok resulteret i en lidt underudnyttet setting. For selv om vi ser og hører en del om sumpene omkring plantagen, får de aldrig helt lov at spille den rolle, som man kunne synes de burde fortjene. Samtidig tog Robert Siodmak også kun meget lidt af den visuelle arv fra de gotiske forgængere med sig ind i filmen, hvilket alt sammen i sidste ende skabte en solid gyser, der er spækket til randen med effekter, men som adskiller sig radikalt fra seriens tidligere dele.

Man kan ikke sige, at Son of Dracula er dårligere end de tidligere, for det er en helt anden type film. Med Robert Siodmak ved roret er vampyrfilmen blevet meget mere tilgængelig og åbenlys. Vampyren er trådt frem i forgrunden, og hvor det tidligere var personen, der drev karakteren, er det nu effekterne, som imponerer.

Underholdende

Vampyren sniger sig under en dør som tåge.
Vampyren sniger sig under en dør som tåge.

Son of Dracula er vitterligt ret underholdende, og var det ikke lige fordi den står i skyggen af seriens to tidligere bidrag, kunne den med lethed være blevet en regulær klassiker og ikke det halvglemte koryfæ, den er i dag. Det bør dog ikke holde vampyr-fans tilbage, for filmen om den mystiske grev Alucard er helt klart en af de mere underholdende vampyrfilm overhovedet.

4 stjerner
Titel: Son of Dracula
Instruktør: Robert Siodmak
Manuskript: Curt Siodmak (historie) & Eric Taylor (screenplay)
Cast: Robert Paige (Frank Stanley), Louise Allbritton (Katherine Caldwell), Evelyn Ankers (Claire Caldwell), Frank Craven (Dr. Brewster), J. Edward Bromberg (Professor Lazlo), Samuel S. Hinds (Judge Simmons), Adeline De Walt Reynolds (Madame Zimba), Pat Moriarity (Sheriff Dawes), Etta McDaniel (Sarah), George Irving (Colonel Caldwell), Lon Chaney Jr. (Dracula)
Producere: Ford Beebe (producer), Donald H. Brown (associate producer), Jack J. Gross (ukrediteret executive producer)
Foto: George Robinson
Klip: Saul A. Goodkind
Musik: Hans J. Salter
Spilletid: 80 minutter
Aspect ratio: Fullframe
Lyd: Mono
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk, engelsk
Produktionsland, år: USA, 1943
Produktionsselskaber: Universal Pictures
Distributør (DVD): Universal Home Entertainment
Udgave/region: 2
hvid
Denne anmeldelse er baseret på filmen, som den er blevet udgivet i Dracula – The Legacy Collection-boksen fra 2004.

Anmeldt i nr. 25 | 13/11/2007

Stikord: Dracula, Sydstaterne, Vampyrer

Skriv et svar

Your email address will not be published.