Batman Begins

9 minutters læsetid
Batman Begins

Efter at Joel Schumacher med stor succes havde dræbt Batman-franchisen med sine to rædsomt campede film i serien, Batman Forever (1995) og Batman & Robin (1997), kunne man have sine tvivl om, hvor længe der mon ville gå, inden Warner Brothers ville genoplive serien.

Faktum er, at serien aldrig som sådan “døde”: Vejen ud af det morads, Schumacher havde skabt, blev blot lidt længere, end Warner havde forventet. Der var mange idéer til en femte Batman-film, inden valget faldt på Batman Begins. Bl.a. arbejdede Warner med planer om en filmatisering af Frank Millers Batman: Year One (1987), og der var også i en periode snak om en Batman vs. Superman-film.

Yatta, yatta, yatta – man kan blive ved med at snakke om projekter, der aldrig blev til noget. De, der interesserer sig for den slags, kan passende opsøge informationer på nettet, der myldrer med detaljer omkring de mange planer. Slutresultatet blev, at Warner hyrede Christopher Nolan til at stå for den femte Batman-film – måske på baggrund af Nolans ekstremt solide håndtering af Insomnia (2002), der var hans første større mainstreamproduktion.

Mange inspirationskilder

Nolan udarbejdede manuskriptet i samarbejde med David S. Goyer (bl.a. Dark City og Blade-trilogien), idet konceptet var at få Batman tilbage i en mere virkelighedsnær verden. Selvfølgelig opererede Nolan og Goyer ikke i et vakuum i deres udarbejdelse af historien, og de trak på flere forskellige Batman-historier, bl.a. The Man Who Falls (1989), der fortæller om Bruce Waynes liv, før han påtog sig Batman-personaen. Mange af filmens elementer er enten hentet direkte fra eller i det mindste inspireret af The Man Who Falls, herunder scenen, hvor den unge Bruce falder i en brønd og opskræmmer en stor flok flagermus.

Andre Batman-historier, der tjente som inspiration, var bl.a. Batman: The Long Halloween (1996-1997), hvorfra bl.a. Tom Wilkinsons rolle som mafiabossen Carmine Falcone er hentet, og Batman: Year One, der introducerede idéen om, at Bruce Wayne havde været borte i en længere årrække for at opnå kamptræning.

Uanset hvad er det vigtigt at holde for øje, at Batman Begins ikke er en filmatisering af nogen specifik, eksisterende Batman-fortælling, men et amalgam af inspirationskilder, som Nolan og Goyer brugte til at skabe en ny Batman. Batman Begins bryder altså med de fire foregående film i serien og blev den første større film, der introducerede det nu efterhånden udbredte koncept med at “reboote” filmserier af enhver art. Spørgsmålet er, om det også bliver Batmans skæbne, efter at Nolan færdiggør sin trilogi, for både Nolan og Christian Bale har utvetydigt meldt ud, at The Dark Knight Rises (2012) bliver deres sidste Batman-film.

Udvidet indledning

Bruce Wayne (Christian Bale) i fjernøsten før Batman bliver til.
Bruce Wayne (Christian Bale) i fjernøsten før Batman bliver til.

En af de mere modige ting ved Batman Begins er den måde, filmen er struktureret på. Det første lange stykke af filmen følger vi nemlig Bruce Wayne (Christian Bale) på hans rejse i fjernøsten. Klippet sammen med denne den af handlingen får vi en del flashbacks til Waynes barndom.

I flashbacksekvenserne ser vi, hvordan Bruce Waynes forældre bliver myrdet, og vi finder ud af, at hans rejse er afledt af et ønske om at lære at forstå, hvordan kriminelle tænker. Da filmen begynder sidder Wayne i et fængsel i Bhutan, efter at han er blevet snuppet af politiet. Hans løsladelse organiseres af den mystiske Ducard (Liam Neeson), der arbejder for den endnu mere mystiske skikkelse Ra’s al Ghul, der står i spidsen for The League of Shadows – Skyggernes broderskab.

Skyggernes broderskabs hovedkvarter.
Skyggernes broderskabs hovedkvarter.

Dette mystiske broderskab har, ifølge Ducard, til formål at udrydde kriminalitet, og Wayne bliver i en periode optrænet af broderskabet, indtil han bliver bedt om at gøre noget, han ikke vil. Under det efterfølgende opgør dør Ra’s al Ghul, mens Wayne redder Ducards liv.

Nu vender Wayne tilbage til Gotham City og begynder sit arbejde med at opbygge sin identitet som Batman – en persona han tager på grund af sin egen frygt for flagermus. Han får hjælp af Wayne-familiens trofaste butler Alfred (Michael Caine) og én af Wayne Enterprises’ trofaste medarbejdere Lucius Fox (Morgan Freeman), der udvikler våben og anden lækker hardware, Wayne kan bruge.

En mindre skurk i Wayne Enterprises introduceres vi også for i skikkelse af Rutger Hauer, der her castes i en forudsigelig rolle som pengegrisk forretningsmand. Gæt selv, hvordan det går ham, da han forsøger at tage kontrol over firmaet… Et hint: Det har noget at gøre med gråt papir.

Good guys og bad guys

Bruce Wayne og den mystiske Ducard (Liam Neeson).
Bruce Wayne og den mystiske Ducard (Liam Neeson).

Præcis hvem hovedskurken er, og hvad han eller hun er ude på, skal jeg nok undlade at afsløre her. Men der er naturligvis mere en bare én skurk. Lokalt i Gotham har vi den magtfulde mafiaboss Carmine Falcone, spillet af ærkebritiske Tom Wilkinson. Han er dog kun en bonde i skurkens store skakspil, men én af de mere prominente brikker er psykiateren Cillian Murphy, der har udviklet et stærkt hallucinerende stof. Sammen med en groft sammenstrikket maske bruger han stoffet til at gøre folk sindssyge i sin alternative skikkelse The Scarecrow.

Selvfølgelig er der også good guys i Gotham. Foruden altid trofaste Alfred og Lucius Fox møder vi også Bruce Waynes barndomsveninde Rachel Dawes, nu spillet af Katie Holmes, og Gothams eneste ikke-korrupte politimand, Jim Gordon (Gary Oldman). De kommer til at spille vigtige roller senere i filmen – bl.a. fordi Rachel er offentlig anklager og derfor et mål for filmens skurke.

Meget der taler til filmens fordel

I hovedparten af filmen ser Gotham City ud som enhver virkelig storby.
I hovedparten af filmen ser Gotham City ud som enhver virkelig storby.

Batman Begins har rigtig meget, der taler til dens fordel. Alle medvirkende er glimrende, og Christian Bale gør en imponerende figur som både Batman og Bruce Wayne. De øvrige medvirkende er også alle glimrende, selv om nogle af skuespillerne helt sikkert spiller solidt inden for deres comfort zone. Michael Caine kunne klare sin præstation som Alfred i søvne (det gør ham selvfølgelig ikke ringere), og Katie Holmes’ figur er primært eye candy og fungerer som den klassiske damsel in distress, der skal reddes.

Bedre er Tom Wilkinsons kyniske mafioso (trods det at han er brite, fungerer Wilkinson fint som hårdkogt gangsterboss) og Cillian Murphys virkeligt creepy Jonathan Crane – Murphy er klart bedst uden sin ellers skræmmende maske.

Visuelt og æstetisk sammenstød

Rutger Hauer som grådig forretningsmand.
Rutger Hauer som grådig forretningsmand.

Der hvor Batman Begins ikke helt fungerer er i sit ambitionsniveau og i sin portrættering af Gotham City. For nu at begynde med Gotham City, så fungerer Batman Begins klart bedst der, hvor den placerer Batman i et helt og aldeles troværdigt univers. Det lykkes nemlig ekstremt godt for Goyer og Nolan at gøre Batman-figuren mere troværdig end i de tidligere film. Både på et psykologisk niveau og på det teknologiske.

Selv om teknologien (og de medfølgende actionsekvenser) selvfølgelig er fantastiske, så lykkes det for Goyer, Nolan og ikke mindst deres designhold at gøre teknologien troværdig inden for rammerne af filmens univers. Det er ingen ringe bedrift, og det gør også, at vi faktisk tror på Batman, når han flakser rundt i en ellers helt almindeligt udseende storby.

Batman.
Batman.

Derfor kommer det også til et visuelt og æstetisk sammenstød i de dele af filmen, der foregår i Gothams dystre bydel, hvor også det berygtede sindssygehospital Arkham Asylum ligger. Her er vi rent æstetisk mere ovre i det industrielt-gotiske univers, der prægede hele Tim Burtons portrættering af Gotham City.

Set designet er smukt (og enormt flot realiseret), men det betyder, at filmen pludselig trækkes fra et niveau af realisme og ned (eller op – afhængigt af smag og behag) til det langt mere fantastiske. Efter min mening taber filmen en del her – særligt i filmens sidste akt – og det synes jeg, der er grund til at ærgre sig over.

Tårnhøjt ambitionsniveau

Klippesolide Michael Caine som Bruce Waynes trofaste butler Alfred.
Klippesolide Michael Caine som Bruce Waynes trofaste butler Alfred.

Derudover er der filmens ambitionsniveau. Batman Begins vil rigtig, rigtig meget. Den starter modigt ud med en lang del af handlingen forlagt til fjernøsten og en del af Bruce Waynes liv, før han bliver Batman. Som sådan fungerer denne del af handlingen som en udvidet originhistorie – noget der i mange andre superheltefilm ville være reduceret til det absolut minimale. Det er forrygende og imponerende, at Nolan får denne del af filmen til at fungere så godt, som han gør, men det betyder faktisk også, at de første tyve-tredive minutter af Batman Begins er filmens mest interessante.

Selv om det selvfølgelig var utænkeligt med en Batman-film, der udelukkende handlede om Bruce Waynes liv op til det øjeblik, han blev Batman, og ikke rent faktisk fremviste superhelten in action, så kunne Batman Begins være blevet en aldeles fremragende film, hvis Goyer og Nolan havde haft nosserne til at lade langt mere af filmen udspille sig som en dannelsesrejse. Det fungerer okay, sådan som filmen endte med at være skruet sammen, men faktisk er der mange elementer i filmens første halve time, jeg gerne havde set udfoldet i betydeligt højere grad.

I filmens tredje akt bliver Gotham City noget mere urealistisk at se til.
I filmens tredje akt bliver Gotham City noget mere urealistisk at se til.

Problemet er blot, at Goyer og Nolan også gerne ville have en komplet superheltehistorie ind i filmen. Altså ikke bare en mindre skurk, som Batman kunne ondulere i filmens tredje akt som en slags manddomsprøve, men en helt story arc med adskillige brikker i spil: Carmine Falcone, Jonathan Crane/The Scarecrow og Ducard samt dennes mystiske bagmand Ra’s al Ghul.

Her har Goyer og Nolan gabt over for meget, for det tvinger filmen op på en spilletid, der ligger i overkanten af det, den bør ligge på. Knap to timer og et kvarter bliver det i alt, og jeg gentager, som så mange gange før, at ingen konventionel spillefilm bør have en spilletid på over to timer. Det er en uskik, der har ligget over Hollywood i over et årti efterhånden. Skulle Batman Begins have udfoldet begge dele af sin historie på fyldestgørende vis, ville spilletiden måske have nærmet sig de tre timer – hvilket selvfølgelig ville være helt ude af proportioner, selv om det ville gøre historien mere ære.

Det kunstigt høje ambitionsniveau bar Nolan og Goyer i øvrigt med over i The Dark Knight (2008), der desværre fik påklistret historien om Two-Face og dermed også ville for meget på en “for kort” spilletid – og The Dark Knight er med sine over to og en halv time også en alt, alt for lang film.

Fin film – men overvurderet

Når alt kommer til alt, er det umuligt at komme uden om, at Batman Begins er en rigtig fin superheltefilm og også en ret god film i al almindelighed, punktum. Men det ændrer ikke på, at den er for lang, og at den vil for meget. Rent teknisk er filmen blændende, og alt fra det rent visuelle til Nolans håndtering af actionscenerne er til UG. Men det ville have hjulpet filmen utroligt meget, hvis ambitionerne var skåret lidt til. Batman-universet er enormt, og der er skurke nok at tage af, men i stedet for at praktisere kill your darlings, vil Goyer og Nolan for meget. Det er filmens primære svaghed.

Det betyder også, at selv om Batman Begins nok er en rigtig fin film, så er den også ganske overvurderet – om end ikke nær så overvurderet som The Dark Knight, der stort set blev indsøbet i superlativer af alverdens kritikere og publikummer tilsammen uden et anstrøg af reel kritisk sans.

Christian Bale giver os nok den til dato bedste fortolkning af Batman, og Nolan giver os en glimrende underholdningsfilm. Men når rulleteksterne kører, har man det alligevel lidt som om, man er blevet tvangsfodret med den sidste portion og gerne ville være stoppet lidt tidligere.

4 stjerner
Titel: Batman Begins
Instruktør: Christopher Nolan
Manuskript: David S. Goyer & Christopher Nolan
Cast: Christian Bale (Bruce Wayne / Batman), Michael Caine (Alfred), Liam Neeson (Henri Ducard), Katie Holmes (Rachel Dawes), Morgan Freeman (Lucius Fox), Gary Oldman (Jim Gordon), Cillian Murphy (Jonathan Crane / The Scarecrow), Tom Wilkinson (Carmine Falcone), Rutger Hauer (Earle), Ken Watanabe (Ra’s al Ghul)
Producere: Larry J. Franco (producer), Charles Roven (producer), Emma Thomas (producer), Benjamin Melniker (executive producer), Michael E. Uslan (executive producer)
Foto: Wally Pfister
Klip: Lee Smith
Musik: James Newton Howard & Hans Zimmer
Spilletid: 134 minutter
Aspect ratio: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk, engelsk, estisk, græsk, lettisk, litauisk, polsk Produktionsland, år: USA/UK, 2005
Produktionsselskaber: Warner Bros. Pictures, Syncopy, DC Comics, Legendary Pictures, Paralex Productions
Distributør (DVD): Warner Bros. Entertainment Danmark ApS (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 74 | 13/12/2011

Stikord: Superhelte

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.