Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

The Dark Elf Trilogy – Book Three: Sojourn

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

The Dark Elf Trilogy – Book Three: SojournSalvatore afslutter sin nu legendariske trilogi med det svageste led. Dog er der stadig tale om fremragende fantasy gjort af det stof, der skaber kommende fantasyrollespillere.

I slutningen af Exile (1990) ankom vores ven Drizzt til overfladen. Men en dark elf er ikke velset, og det finder Drizzt da også hurtigt ud af, og som en anden nomade drives han igennem Sojourn fra sted til sted.

På tour med Drizzt

Albummets titel betyder noget i stil med ”et ophold som er kortvarigt”, men mere præcist kan man i denne sammenhæng oversætte det med ”små stop på vejen”. Det er essensen i romanen, hvor vi følger Drizzt i hans første tid på overfladen, og hvordan han kommer fra det ene sted til det andet, mens han lærer en masse om sig selv og sine omgivelser. Romanen kan groft set deles op i tre dele: Kampen mod kæmperne, mødet med Montolio og ankomsten til Icewind Dale.

De to første dele er meget stærke, hvor specielt anden del og den episke last stand, er gjort af det stof, der skaber våde episke drømme. Her er Salvatore i topform, og han giver sig både tid til noget eventyrerromantik og til en fantastisk fed kamp i Mooshie’s Grove.

Men tredje del halter og føles meget forjaget, og det virker som, at det for sent er gået op for Salvatore, at han skulle komme med et bindeled til The Icewind Dale Trilogy. Så på det tidspunkt, tilbage i 1991, markerede Sojourn Salvatores hidtil svageste indslag i sagaen om Drizzt og co. Dermed ikke sagt at det er nogen dårlig bog, tværtimod, den er bare ikke så afstemt som de foregående fem romaner, men der er stadig tale om fortryllende god fantasyunderholdning.

Eventyrerromantik

R.A. Salvatore (f. 1959)

Sojourn leder også op til The Icewind Dale Trilogy og de senere bind i sagaen ved at lade andre personer få screentime. I Homeland (1990) og Exile er Drizzt, kun afbrudt af et par korte intermezzoer tilbage til Menzoberranzan, på hele tiden. I Sojourn blødes der op for den altdominerende hovedrolle ved at fokusset også er på den gruppe af eventyrer som i første omgang jagter Drizzt. Her møder vi en gruppe klassiske eventyrere, som alle rollespillere vil kunne nikke genkendende til. Der er en elver, en dværg og nogle mennesker.

I en fin passage kommer Salvatore, gennem karakteren Gabriel, med en fin omgang eventyrerromantik, som også spejdere og andre udendørsfreaks kan slutte op om:

”Gabriel shrugged, hung his pipe in his mouth, and clasped his hands behind his head. This was the life that he and all of the adventuring companions enjoyed, camping under the stars with the song of the mountain wind in their ears”.

Det er meget banalt, men det virker efter hensigten og viser også, hvorfor eksempelvis Drizzt, på trods af alle sine strabadser, elsker at være på overfladen.

Et dumt tyveri

Ud over at den sidste tredjedel virker forhastet, så har Salvatore ikke kunnet holde nallerne væk fra en klassisk fantasyfloskel: Den røde drage og tyven, som vi kender den fra The Hobbit (1937). Det er ærlig talt spild af plads, at Drizzt skal lave en Bilbo Sækker, da han snyder den store røde drage.

Salvatore har før benyttet sig af tykke klichéer, men mødet med dragen er dårligt skrevet og ikke spor spændende. Min harme skyldes måske også, at jeg som sådan ikke synes at dragen er noget fedt fantasymonster, selvom det uden tvivl er det mest kendte. Dragen som monster er bare så kedelig og forudsigelig, at det næsten gør helt ondt.

A legend in the making

Lige før Drizzt kaster sig i lag med dragen, gør Salvatore det klart, at Drizzt vil blive en helt i fremtiden, og at Drizzt selv vil skrive sine egne erindringer – nøjagtig som vi får dem serveret i indledningerne til de enkelte hovedkapitler. Jeg vil lade denne anmeldelse slutte med Salvatores egne ord:

”Drizzt wanted a home, and he wanted to find acceptance, but he realized then, looking at the spoils, that he also desired a place in the books of the bards. He hoped to travel roads dangerous and exciting and even write his own tales.”

5 stjerner

Titel: Sojourn
Seriens titel: The Dark Elf Trilogy
Forfatter: R. A. Salvatore
Udgivet: 1991
Forlag: TSR
Format: Paperback
Sideantal: 309

Anmeldt af: Jacob Krogsøe | 13/01/2011

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *