Beyond Re-Animator

8 minutters læsetid
Beyond Re-Animator

I 1985 satte Stuart Gordon og Brian Yuzna standarden for special effects såvel som mængden af blod, man kunne tillade sig at bruge i en mainstreamgyser. Ved at kombinere særdeles voldsomme billeder med en sund dosis sort humor lykkedes det dem rent faktisk at sælge en rendyrket splatterfilm til det brede publikum, og derved blev Re-Animator et kæmpe hit. Senere byttede Yuzna og Gordon roller, da de skulle indspille fortsættelsen, Bride of Re-Animator, i 1990. Nu var det Gordon der producerede og Yuzna der sad i instruktørstolen.

Ånden lever videre

Fortsættelsen fik ikke helt samme succes som den første film, hvilket ikke er overraskende, da det vel næppe ville være muligt at genskabe magien fra den første film. Resultatet blev dog hæderligt, og derfor kunne Yuzna også fortrøstningsfuldt forsøge sig med seriens tredje del – Beyond Re-Animator fra 2003.

Stuart Gordon var ikke længere involveret i projektet, men ånden fra den første film lever stadig videre i det nyeste skud på stammen og fans af Re-Animator vil utvivlsomt kunne nikke genkendende til handlingens begivenheder.

Filmens egentlige højdepunkt

Herbert West (Jeffrey Combs) - Re-Animator.
Herbert West (Jeffrey Combs) – Re-Animator.

Filmens ubestridte ankermand er stadig Jeffrey Combs i rollen som den rablende gale Herbert West. Combs er tydeligvis blevet en hel del ældre siden den første film, men rollen som West bekommer ham stadig lige godt. Faktisk er West som sædvanlig filmens egentlige højdepunkt, men hvor man i Bride of Re-Animator kunne fornemme, at der måske ikke var så meget at byde på, ud over de gode scener med West, bliver dette alt for tydeligt i den tredje film.

En anden forskel fra de to forgængere er, at vi ikke længere finder Bruce Abbott på rollelisten. Han spillede ellers Wests knap så trofaste medhjælper Dan Cain i de to tidligere film. Cain var imidlertid aldrig nogen synderligt interessant karakter, og derfor er der næppe nogen der vil savne ham.

West i kachotten

Dr. Howard Phillips (Jason Barry).
Dr. Howard Phillips (Jason Barry).

Det hele begynder med en lille prolog, hvor to drenge sidder i et telt ude i en have og fortæller spøgelseshistorier. Det er aften, og ikke langt fra teltet går den ene af drengenes storesøster omkring i familiens køkken. Med ét lyder der en mærkelig lyd, og søsteren bliver skræmt. Drengene hører også lyden, og løber ind i huset, hvor de møder den opskræmte søster.

Alle ånder lettet op, for åbenbart var det bare hinanden de hørte, men der tager de fejl. I næste øjeblik vakler en zombie nemlig ind i køkkenet, og kaster sig sultent over søsteren. Hun dræbes brutalt, men netop som hun falder død til jorden, sparker politiet døren ind og angriber zombien. Kort efter ser vi, at en af naboerne bliver arresteret. Der går noget tid før vi ser naboens ansigt, men stemmen genkender man – det er nemlig selveste Herbert West.

Det særlige serum kommer i brug igen.
Det særlige serum kommer i brug igen.

Denne gang har lovens lange arm altså fået fat i den gale læge, og handlingen springer nu 13 år frem. West er i kachotten – for at være præcis, befinder han sig i Arkham statsfængsel. Her har West været isolationsfængslet i lang tid, men den driftige læge er svær at holde tilbage, og under særdeles primitive forhold er det lykkes ham at fortsætte sine eksperimenter med livet efter døden.

De primære forsøgsdyr har været rotter, og det er nu lykkedes for West at nå banebrydende resultater. I den første film handlede det bare om at vække de døde til live igen. I anden film opdagede West, at der var liv i alle kroppens dele og han begyndte derfor at skabe liv ud af intet, men både i første og anden film var det et problem, at alt hvad West fik liv i blev forbandet aggressivt.

Så begynder det på ny.
Så begynder det på ny.

Det problem har han løst nu, for han har fundet ud af hvordan man kan indsamle essensen af den dødes personlighed. Ja det lyder utroligt, men nu burde West være i stand til at undgå problemerne med de uregerlige zombies. Det eneste han har brug for, er et rigtigt laboratorium, hvor de nye resultater for alvor kan afprøves. Den mulighed kommer, da fængslet får en ny læge.

Levende døde i fængslet

Fængselsdirektør Brando (Simón Andreu) og Laura Olney (Elsa Pataky).
Fængselsdirektør Brando (Simón Andreu) og Laura Olney (Elsa Pataky).

Den unge doktor Howard Phillips (!) har valgt at tilbringe sin turnustid som fængselslæge, og på trods af, at han kunne vælge og vrage mellem alle landets hospitaler, var det netop i Arkhams fængsel, han ønskede at være. Det skyldes, at Phillips er den selv samme dreng, hvis søster blev dræbt for 13 år siden. Efter søsterens død har ønsket om at overvinde døden været Phillips’ største ønske, og derfor vil han arbejde sammen med West. Naturligvis griber West denne enestående chance, og sammen får de to banket et hemmeligt laboratorium op i fængslet.

Med andre ord går der ikke ret lang tid før vi kender filmens handlingsmønster. West overtager ledelsen, og snart begynder de døde at gå omkring. Det hele er bare ikke helt så let som før, for forholdene er naturligvis en hel del mere komplicerede i et fængsel. Hvad der gør sagen endnu værre er, at fængslets direktør – Brando – er en fascistisk psykopat, der bestemt ikke bryder sig om den arrogante Herbert West.

Naturligvis kommer de to til at krydse klinger indtil flere gang i løbet af handlingen, og det er også fængselsdirektøren, der er skyld i, at det hele kommer til at gå skævt. Som altid skal der også være en kvinde med i handlingen, og denne gang er det den meget unge journalist Laura Olney, der forelsker sig i Howard Phillips og begynder at fatte interesse for historien bag Herbert West. Problemerne begynder dog først for alvor, da den liderlige Brando brænder varm på Laura og begynder at bage på hende. Det resulterer nemlig i et helt absurd lille kammerspil, der traditionen tro har døden til følge for en stor del af de involverede.

Skuffende CGI

Statsfængslet i Arkham.
Statsfængslet i Arkham.

Beyond Re-Animator følger stort set samme spor som de to tidligere film, og omtrent to tredjedele inde i handlingen eksploderer det hele i en kaotisk omgang splat og blod. Vi ved jo godt på forhånd, at det hele vil gå galt for West – det skal det jo gøre, så spørgsmålet er bare, hvornår det sker. Her bliver det nye tiltag, at den sædvanlige zombiekamp krydres med et helt klassisk fængselsoprør, hvor de indsatte gør modstand og sætter deres vagter på porten. Det åbner for nogle nye varianter over de samme kaotiske optrin, vi allerede har set tidligere, og som sådan er dette et fint indspark i en historie vi dybest set har været igennem før.

Det står nemlig ret hurtigt klart, at Beyond Re-Animator faktisk bare er en variant af de to tidligere film. Der er dermed ikke ret meget nyt at komme efter, og taget i betragtning at de fleste af skuespillerne, der medvirker, er betydeligt ringere end de, der var med tidligere, falder dette ikke ud til filmens fordel.

Haps siger det om et øjeblik!
Haps siger det om et øjeblik!

Faktisk lever filmen ene og alene på West og så på seerens nysgerrighed, for det er lidt sjovt at se, hvilke blodige detaljer, filmholdet har fundet på denne gang. På den front skuffer filmen imidlertid, for ganske vist er der meget mere blod i Beyond Re-Animator end i Bride of Re-Animator, men splattereffekterne leveres ikke med samme timing. De virker faktisk temmelig tamme, og det skyldes helt sikkert at Yuzna er gået over fra latex og mekaniske effekter til computereffekter.

Det betyder, at der er kommet noget irriterende artificielt over alle de blodige sekvenser, der slet ikke klæder filmen. Det er efterhånden blevet sagt en del gange på Planet Pulp, og det må siges igen. Der er næppe noget værre end dårlige computereffekter, og det gør sig desværre også gældende her. Der er dog også en hel del godt sminkearbejde i filmen, og flere af zombierne ser meget frastødende ud. Endvidere er der da også nogle gode splatterscener, der ikke skæmmes af de dårlige effekter, og scenen hvor Brando får bidt pikken af, er ret festlig; navnlig fordi vi i flere efterfølgende klip ser en rotte slæbe af sted med det afbidte lem.

Ubehjælpelige skuespilpræstationer

En alternativ zombie
En alternativ zombie

Det blev nævnt tidligere, at skuespillerne der er med i Beyond Re-Animator ikke ligefrem er store stjerner, og det er desværre kun alt for rigtigt. De fleste er helt ukendte spanske skuespillere, der kun har medvirket i spansksprogede TV-produktioner. Det betyder, at de fleste dramatiske scener er ganske ubehjælpelige og den første intime scene mellem Howard (Jason Barry) og Laura (Elsa Pataky) er så hjernedød, at man må tage sig til hovedet.

På den led er det virkeligt gået tilbage for Yuzna, og det er synd. De første film blev i høj grad båret af et veloplagt cast, men det kan man bestemt ikke sige om de medvirkende her. Simón Andreu i rollen som fængselsdirektøren er kun en bleg skygge af David Gales rolle som Carl Hill, men til Jason Barrys forsvar må man sige, at han er omtrent lige så uinteressant som Bruce Abbotts rolle Dan Cain.

På et punkt har Yuzna dog ramt helt rigtigt. Den sygeplejerske der arbejder i fængslet spilles af den storbarmede Raquel Gribler, og hun har tydeligvis ikke ret meget på under den alt for lille hospitalsuniform hun går omkring i. Det betyder, at man kun sidder og venter på det tidspunkt, hvor uniformen skal rives i stykker af en glubsk zombie, og naturligvis sker det også til sidst. På den led leger Yuzna drilskt med vores forventninger som seere, og hatten af for det.

Metervare

Brandos penis.
Brandos penis.

Alt i alt er Beyond Re-Animator ikke ligefrem en filmperle. Den er hverken kedelig eller dårlig, men den er heller ikke rigtigt god. Den er faktisk en lille smule ligegyldig, og det er jo ret synd, taget de to forgængere i betragtning. Uanset hvor morsomt det er at se Jeffrey Combs i rollen som Herbert West, kan han ikke trække hele filmen alene. Især ikke når det meste faktisk halter en smule.

Beyond Re-Animator er metervare af den jævneste slags, og der er ikke meget af den charme tilbage, som bar de to første film. Var man begejstret for de to tidligere, bør man også se denne, men som selvstændig film er der ikke ret meget at komme efter.

Bevares, filmen er langt bedre end mange andre gysere, der har set dagens lys i de seneste fem år, men den står i skærende kontrast til fordums storhed. Yuzna skulle være stoppet mens legen var god, og derfor er det også lidt bekymrende, at den fjerde film i serien, House of Re-Animator, er blevet annonceret med præmiere i 2008.

3 stjerner
Titel: Beyond Re-Animator
Instruktør: Brian Yuzna
Manuskript: José Manuel Gómez
Cast: Jeffrey Combs (Herbert West), Jason Barry (Dr. Howard Phillips), Elsa Pataky (Laura Olney), Santiago Segura (Speedball), Lolo Herrero (Sergeant Moncho), Enrique Arce (Cabrera), Nico Baixas (Moses), Simón Andreu (Fængselsdirektør Brando), Raquel Gribler (Sygeplejersken Vanessa)
Producere: Carlos Fernández (executive producer), Julio Fernández (executive producer), Julio Fernández (producer), Teresa Gefaell (line producer), Brian Yuzna (creative producer), Brian Yuzna (producer)
Foto: Andreu Rebés
Klip: Bernat Vilaplana
Musik: Xavier Capellas & tema af Richard Band
Spilletid: 92 minutter
Aspect ratio: 1.78:1
Lyd: Dolby Digital EX
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk
Produktionsland, år: USA/Spanien, 2003
Produktionsselskaber: Castelao Producciones S.A., Fantastic Factory, Filmax & Vía Digital
Distributør (DVD): Scanbox Entertainment (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 13 | 13/11/2006

Stikord: 3’er, Fortsættelse, Fængsel, H.P. Lovecraft, Splat, Trilogi, Zombier

Skriv et svar

Your email address will not be published.