Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

Stedfortræder

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Det kan virke overvældende, at så meget kan presses ned på 15 sider! Stedfortræder er en mesterlig lille novelle, som får de varmeste anbefalinger herfra.

Filmatiserede NovellerDenne lille lækkerbisken af en novelle af Philip K. Dick er fra 1953 og blev i 2002 filmatiseret under titlen Impostor af Gary Fleder. Den kommer fra novellesamlingen Filmatiserede noveller, hvor også den tidligere anmeldte Løncheck kom fra.

Hvor Løncheck brillerede med et genialt koncept – manden der havde fået fjernet hukommelsen og havde en kuvert med et antal genstande, som hjalp ham med at huske – er det en lidt anden sag med Stedfortræder.

Novellen er kun 15 sider lang og er et studie i, hvor præcist paranoia, frygt og tvivl kan beskrives. Samtidig er den et eksempel på, hvor kort og præcist en sci-fi-setting kan blive præsenteret. På de 15 sider får vi både en kompakt spændingshistorie, et troværdigt univers og hovedperson, man som læser kan relatere til. Meget mere kan man vist ikke forlange af 15 siders tekst.

Lige på og hårdt

Historien starter lige på og hårdt, som det næsten altid er tilfældet i Philip K. Dicks værker, hvor der ikke bruges unødvendig plads på ligegyldigheder, men hvor der derimod bliver skåret ind til benet, både i form og i indhold.

Spence Olham sidder og snakker med sin kone Mary om, at han trænger til ferie. Og i løbet af den første side får Dick både introduceret settingen og Olhams dilemma. Historien foregår et ukendt tidspunkt i Jordens fremtid, hvor Jordens befolkning er i krig med en race af fremmede, som kommer fra Alpha Centauri, og som har fået det meget passende navn Outspacerne.

I starten trængte fjenderne igennem jordens forsvar som en varm kniv gennem blødt smør, men så fik jorden et forsvarsværk op at køre. Rundt om Jorden blev der skabt et stort skjold, som de fremmede ikke sådan uden videre kan trænge igennem. Og derefter påbegyndte Jordens dygtigste forskere det næste skridt i krigen. Nemlig at lave voldsomme våben, som vil kunne vende krigen. Spence Olham arbejder under et sådan projekt, og han er træt. De sidste ti år har han brugt på at udvikle våben, der kan skabe død, og nu vil han som sagt have ferie.

Eksakt kopi

Kort efter bliver Spence hentet af sin mangeårige ven Nelson, da de plejer at følges på arbejde. I det fartøj som Nelson henter Spence i, sidder der også en anden mand, der præsenterer sig som Major Peters. Efter en kort samtale siger Peters noget, der rammer Spence – og læseren – som en kold klud i ansigtet: “De er en outspacer spion, og jeg er kommet for at anholde Dem. Det er derfor, jeg er så tidligt oppe her til morgen. Grib ham, Nelson.”

Olham fatter naturligvis ikke, hvad han taler om, og han forsøger at få en forklaring. Ifølge Peters er Olham en robot og en eksakt kopi af den rigtige Olham. I robot-Olham skulle der så være en U-bombe, som kan skabe store ødelæggelser på Jorden. Robotten skulle være kommet til Jorden for et par dage siden i et rumskib og skulle have dræbt den rigtige Olham for at tage hans plads i samfundet. De vil nu flyve robotten til Månen og der destruere den. Olham flygter fra fartøjet og er snart på fri fod.

Og så bliver det ellers til et kapløb med tiden, hvor den “rigtige” Olham – hvis han da er den rigtige – skal forsøge at finde frem til sandheden og rense sit navn og samtidig undgå at blive fanget og dræbt af Peters og hans folk. Hvad det slutter med, og hvem den rigtige stedfortræder er, vil jeg naturligvis ikke afsløre.

Mesterlig novelle

Det kan virke overvældende at så meget kan presses ned på 15 sider, men det lykkes Dick til perfektion. Og det er en imponerende bedrift. Meget simpelt, og dog samtidig meget komplekst. En mesterlig lille novelle, som får de varmeste anbefalinger herfra, og jeg vil da også anbefale, at man i samme ombæring ser filmatiseringen.

Filmen er meget tro mod sit forlæg, men mister dog intensiteten og troværdigheden i det lange mellemstykke, som det har været nødvendigt at opdigte, da selve novellen ikke er helt nok til en film på over 90 minutter.

5 stjerner

Titel: Stedfortræder
Originaltitel: Impostor
Forfatter: Philip K. Dick
Oversættelse: Ulla Meyrick
Sideantal: 15
hvid
Novellen udkom oprindeligt i magasinet Astounding i juni 1953. Anmeldelsen er baseret på den oversatte udgave af novellen, der udkom i antologien Filmatiserede noveller på forlaget Rosenkilde i 2003.

Anmeldt i nr. 17 | 13/03/2007

Stikord: Filmatiseret, Fremtiden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *