Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

Sin City: Familieværdier

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Frank Miller eksperimenterer lidt med fortælleformen i Familieværdier, og det klæder historien, der ellers "bare" er mere af det samme.

Sin City: FamilieværdierSå er G. Floy Studio tilbage med endnu et bind i Frank Millers noir-inspirerede Sin City-serie. Som sædvanlig, når der er tale om en G. Floy-udgivelse, er der tale om et lækkert album med god production value – akkurat som det var tilfældet med de tidligere Sin City-albums, forlaget har fået oversat til dansk og udgivet.

Familieværdier, med originaltitlen Family Values, er det sjette bind i serien, G. Floy Studio udgiver på dansk, men i den amerikanske publikationsrækkefølge er der faktisk tale om det femte bind. Det udkom i 1997, året før samlingen af korte Sin City-historier, der kom samlet under titlen Booze, Broads and Bullets og som G. Floy udgav i 2006 under den danske titel Sex, Sprut og Skydere. Hvorfor det danske forlag har valgt at bytte om på udgivelsesrækkefølgen er uvist, men det har ingen konsekvenser for seriens interne kronologi, som Frank Miller i øvrigt selv springer rundt i og leger med.

Alt ved det gamle – og så dog…
Dwight og Peggy.

Dwight og Peggy.

På mange måder er Familieværdier et typisk Sin City-album, så jeg tør godt love, at hvis du har kunnet lide de foregående bind, vil du også kunne lide dette. Men der er faktisk en forskel i den måde, Miller fortæller historien på, hvilket formentlig primært skyldes den måde, historien oprindeligt udkom på i USA. De tidligere Sin City-bind (på nær antologien Sex, Sprut og Skydere) har alle været inddelt kapitler, fordi historierne oprindelig udkom som føljetoner. Familieværdier er det første Sin City-bind, der fra begyndelsen udkom i USA som en graphic novel i ét bind, og det har tilladt Miller at opløse kapitelstrukturen og bare fortælle historien i ét langt stræk.

Det passer også historiens form rigtig godt, for i modsætning til de øvrige lange Sin City-historier, er Familieværdier fortalt på en måde, hvor læseren ikke ved, hvad hovedpersonens mål egentlig er, eller hvad historien som sådan går ud på. Det afsløres kun langsomt for læseren, og det endelige svar på hvad der foregår, får man først ved albummets afslutning. Det er faktisk en fin fornyelse af Miller, der på den måde undgår, at Familieværdier rent strukturelt kommer til at ligne de øvrige historier alt for meget.

Og dette er ret vigtigt, for af de fem Sin City-bind, der er kommet på dansk før Familieværdier, minder de fire af dem temmelig meget om hinanden på grund af Millers stiliserede tegnestil, hans ekstreme trofasthed over for inspirationen fra 40’ernes og 50’ernes hårdkogte krimier og de forholdsvis ensartede plots, hvor hævn ofte spiller en central rolle. Dette skal ikke forstås som en kritik af Sin City fra min side – personligt er jeg helt vild med serien – men blot som en konstatering af, at nogle måske vil have sværere ved at kapere albummenes relative ensartethed.

Korruption og mord
Miho sparker hovedet af en mafia-goon.

Miho sparker hovedet af en mafia-goon.

Hovedpersonen i Familieværdier er Dwight McCarthy, som vi første gang mødte i En Dødbringende Dame, men man skal kende serien for at vide, at det er Dwight – hans navn nævnes på intet tidspunkt i albummet. Ved albummets start finder vi ud af, at Dwight er ude på en opgave for Gail – en af pigerne fra den gamle bydel – men ikke hvad det er for en opgave. Han kører sin lille møgspand af en bil forbi en græsk diner, der er blevet skudt i smadder, og det bliver tydeligt, at sagen handler om det, der er sket her.

For at få hele historien med, kører Dwight ned til det lokale vandhul, hvor han bruger sin charme til at lokke hele historien ud af en tidligere skønhed, der har set bedre dage og er meget glad for de våde varer. Men Peggy, som hun hedder, leger med, og fortæller Dwight hele historien – eller så meget af den, som hun kender.

Manden der blev myrdet på den græske restaurant – Bruno – var en korrupt politiker; en tidligere morder som den storkriminelle boss Wallenquist havde fået ind i politik. Igennem Peggys historie afsløres det, at Bruno for nogle år siden myrdede en mand og en smuk pige, som fyren havde scoret. Det er her, at nøglen til hele sagen ligger, for det viser sig, at pigen var niece til Don Magliozzi, Sin Citys primære mafiaboss, og igennem mange år har Magliozzi ledt efter manden, der myrdede hans niece.

Gennemtævet men i kontrol
Dwight har styr på situationen.

Dwight har styr på situationen.

Kort efter at Peggy har fortalt sin historie, bliver Dwight samlet op af nogle lokale mafia-goons, og vi finder snart ud af, at den ene af disse er ham, der stod for attentatet på Bruno. Ved samme lejlighed finder vi også ud af, at Dwight har tænkt sig at gøre kort proces med disse mafia-gorillaer, men Miller har stadig ikke fortalt os hvorfor. Til gengæld er vi aldrig et øjeblik i tvivl om, at Dwight er i komplet kontrol over situationen – selv på trods af, at han bliver gennemtævet af de åndssvagt snakkesalige mafiosi. I baggrunden lurer nemlig hele tiden den lille ninjatøs Miho, der også har optrådt i flere tidligere Sin City-historier, og som er et særdeles dødeligt bekendtskab.

Præcis hvordan Dwights møde med mafia-gorillaerne spænder af, og hvordan hele historien hænger sammen, vil jeg ikke afsløre her – jeg vil blot sige, at albummets titel, Familieværdier, helt klart har noget med det at gøre, også selv om titlen er flertydig.

Fin tilføjelse til samlingen

Familieværdier er, som nævnt i indledningen, et lækkert album at kunne stille på hylden, og indholdsmæssigt er det bestemt heller ikke dårligt. Det er ikke det bedste Sin City-album (her stemmer jeg stadig for ét af de tre første), men jeg må indrømme, at jeg er udpræget begejstret for den, i Sin City-sammenhæng, utraditionelle facon, Frank Miller har valgt at fortælle historien på. Det er som sagt med til at tilføje lidt nyt til formen, som ellers i høj grad ligner det, vi har set før.

Har man ikke læst nogle af de andre bind i serien, som G. Floy Studio har udgivet, så er der helt sikkert bedre steder at begynde. Men hvis man har fulgt med fra begyndelsen og kan lide universet og tegnestilen, så er der ingen tvivl om, at Familieværdier vil være en fin tilføjelse til samlingen. Det er måske nok “bare” mere af det samme, men det er stadig af virkelig høj kvalitet, stilfuldt som ind i Helvede og smækfyldt med den samme tykke atmosfære af vold og sex som de tidligere bind.

Jeg er kosteligt underholdt og glæder mig allerede til næste bind i serien – Hell and Back (a Sin City Love Story) – kommer på dansk. Det er i øvrigt det indtil videre sidste bind, men Miller har allerede bebudet flere Sin City-fortællinger, så det er langt fra slut endnu.

Sin City: Familieværdier er venligst stillet til rådighed af G. Floy Studio.

4 stjerner

Titel: Sin City: Familieværdier
Originaltitel: Family Values
Seriens titel: Sin City
Seriens originaltitel: Sin City
Forfatter: Frank Miller
Tegner: Frank Miller
Albumlængde: 128 sider
Dansk oversættelse: Steffen P. Maarup
hvid
Udkom i USA som samlet album i 1997 på forlaget Dark Horse Comics.
Udkom i Danmark i 2007 på forlaget G. Floy Studio.

Anmeldt i nr. 23 | 13/09/2007

Stikord: Neo-noir, Noir

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *