I julen blev der altid vist gode film i fjernsynet, ja nogle film blev vist flere år i træk, så det næsten var ved at blive en tradition. Jeg synes i hvert fald at erindre, at DR flere år i træk viste Raiders of the Lost Ark lillejuleaften, og så var der jo lige én ting ekstra at glæde sig til ved julen. (De der ikke kender mig, ved det ikke, men Raiders er min all-time yndlingsfilm).*
* Tilføjelse: En kursorisk undersøgelse af DR’s gamle programoversigter antyder, at jeg tager – i hvert fald delvist – fejl. Så vidt jeg lige kan se, har DR kun én gang vist Raiders lillejuleaften, i 1987, så enten har det været TV2, der har vist filmen lillejuleaften flere år i træk, eller også er det bare den ene visning i 1987, der har skabt koblingen mellem Raiders og julen for mig. Go figure.
Der er andre film, jeg husker at have set i juledagene, og som derfor – for mig – altid vil have én eller anden form for kobling med julen, også selvom filmene ikke i sig selv har noget med jul at gøre. F.eks. de to første Crocodile Dundee-film (1986, 1988). Eller Where Eagles Dare (1968).
Det samme gælder Twin Peaks, som godt nok ikke er blevet vist hen over selve juledagene, men hvis første sæson sluttede i december måned, da serien første gang løb over skærmen i 1990 – finaleafsnittet i første sæson blev vist på DR den 22. december 1990.
Julen er så markant en højtid, at den – i hvert fald for mit vedkommende – har formået at “farve” en lang række film og TV-serier, således at jeg altid vil associere dem med julen.
Senere er det samme sket med Lord of the Rings-filmene, som jo ikke alene oprindelig fik premiere i december, men som i årene efter også blev nærmest fast inventar på TV-kanalerne i juledagene.
Jeg ved ikke, om denne klare association mellem bestemte film og TV-serier og så julen er noget, jeg står alene med – det har jeg svært ved at tro, men hvem ved…?
Til gengæld er der ingen af de to film, vi anmelder i dette nummer af Planet Pulp, jeg har denne særlige jule-association med, til trods for, at de begge foregår ved juletid! Det gør dem på ingen måde ringere – det er bare et sjovt paradoks.
Men nu er der heller ingen af de to film, der som sådan er “højtidsfilm” i stil med Home Alone-filmene (1990, 1992) eller It’s a Wonderful Life (1946).
Tværtimod er der bare tale om to fremragende actionfilm, der “tilfældigvis” bare foregår ved juletid. Og ordet tilfældigvis sætter jeg i citationstegn, fordi det selvfølgelig ikke er helt tilfældigt – de er nemlig begge skrevet af den samme manuskriptforfatter; en mand, der har en forkærlighed for at lade sine film foregå ved juletid.
Og så ved actionhundene godt, hvem jeg taler om.
Men ikke mere snak nu. Skal vi ikke se film i stedet? Og måske danne nye associationer mellem film og jul? Det er så hyggeligt.
Hav en skøn højtid og lad nu være med at sprænge jer selv i luften til nytår. Vi ses i 2026!
Månedens lederskribent er Mogens Høegsberg.
Film:
Lethal Weapon (Dødbringende våben) (Richard Donner, 1987)
The Long Kiss Goodnight (Renny Harlin, 1996)