Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

Lost – Season Two

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Lost - Season TwoFor fans af Lost vil musikken fra anden sæson være lige så godt som musikken fra første sæson. Andre vil måske nok finde noget mindre at komme efter, for selv om musikken holder samme høje kvalitet er der stilistisk set tale om mere af det samme.

I skrivende stund befinder vi os i sæsonpausen mellem femte og sjette (og sidste) sæson af Lost. Indtil videre har det være en fantastisk tur, producenterne har taget os med på, og fra et musikalsk synspunkt har det heldigvis hele vejen igennem været til tonerne af Michael Giacchinos score.

Som stor fan af både serien og komponisten er det svært ikke at være forudfattet i en vis grad, og der er næppe nogen tvivl om, at seriens musik vil appellere langt stærkere til de, der følger med i serien, end til de, der ikke gør. Selv de der ikke ser serien kan dog ikke komme uden om, at musikken fra Lost er blandt noget af det bedste musik, der nogensinde er begået til en regulær TV-serie. Ikke alene fordi al musikken er symfonisk, men tillige fordi Michael Giacchino gik til projektet med en helt anden arbejdsmetode, end de fleste TV-komponister ville have gjort.

Denne metode, afledt af den klassiske Hollywood-filmmusikskole, hvor personer, steder, begivenheder osv. defineres af deres eget tema eller ledemotiv, kunne naturligvis kun lade sig gøre, fordi Lost overordnet set beskriver én lang historie med en lang række tilbagevendende hovedpersoner, lokaliteter m.v., og det har været med til at give serien en helt særlig musikalsk identitet.

Holder stilen

I forhold til musikken fra seriens første sæson skal man ikke forvente større omvæltninger. Giacchino har ikke ændret på seriens musikalske udtryk, og rent stilistisk lægger albummet med musik fra anden sæson sig direkte i kølvandet på det første album. Det er som sådan både albummets styrke og svaghed. Er man fan af serien er der masser af godter at komme efter på albummet, men er man omvendt kun moderat begejstret for serien eller udelukkende interesseret i musikken, vil det stilistiske overlap måske betyde, at anden sæson langt hen ad vejen bare virker som mere af det samme.

Ud over at den overordnede stil er den samme, er det også den samme type cues, vi bliver præsenteret for på anden sæson: hektisk action, nervepirrende suspense, stille melodiske cues og endelig også cues, domineret af bestemte temaer.

Nye og gamle temaer

En del af seriens væsentlige temaer og motiver, som vi fik introduceret på sæson 1-albummet, dukker op igen – hovedtemaet, Lockes tema, Hurleys tema, det primære suspense-motiv osv. Men der er naturligvis også blevet plads til en del nye temaer, som der enten ikke var plads til på det første album, eller som først blev introduceret i anden sæson. Bl.a. Charlies tema (”Charlie’s Temptation”, nr. 14), Sayids tema (”A New Trade”, nr. 15) og Rose og Bernards tema (“Rose og Bernard”, nr. 19). Alle tre er glimrende temaer, men særligt Rose og Bernards tema er et særdeles fint, romantisk tema, og et højdepunkt på albummet.

Der er flere temaer og motiver – bl.a. for én af sæsonens nye faste ansigter, Mr. Eko, hvis tema dukker op i ”All’s Forgiven … Except Charlie” (nr. 12). Der er også et motiv for The Others – den skumle gruppe, der udgør vore hovedpersoners primære modstandere, og henimod slutningen af albummet får vi også Ben Linus’ dystre tema, der første gang høres i ”The Hunt” (nr. 23), og som også dukker op i begge de efterfølgende cues. Linus’ tema er utroligt enkelt, men særdeles effektivt, og er ét af de væsentligste bidrag fra anden sæson til seriens overordnede pulje af temaer. Temaet gør måske ikke så meget væsen af sig her, men bliver særdeles vigtigt i de følgende sæsoner.

Det samme gælder temaet for én af de andre nye personer, Desmond. Demond (og Pennys) tema når vi lige at høre i begyndelsen af ”Bon Voyage, Traitor” (nr. 25). Der er selvfølgelig også et motiv for lugen (”the hatch”) – sæsonens omdrejningspunkt og McGuffin – som ikke overraskende dukker op i forbindelse med Lockes tema i ”The Final Countdown” (nr. 3).

Overordnet kan man observere, at der er mindst en god håndfuld nye temaer og lige så mange, hvis ikke flere, mindre motiver, der er nye i anden sæson. Det er ikke dem alle, vi hører så meget til på albummet, og generelt må det selvfølgelig siges, at albummet langt fra præsenterer alle musikalske højdepunkter fra sæsonen – der er meget musik i hvert afsnit af serien, og albummet opsamler kun ca. en times musik.

Effektiv underscore

Foruden nye og gamle temaer er der naturligvis også en række cues, der består helt eller fortrinsvis af underscore. Det gælder bl.a. det aggressive åbningsnummer ”Peace Through Superior Firepower” (nr. 2), som er endnu et af Giacchinos supereffektive actioncues, og komponistens evner for at komponere hårdtpumpet actionmusik høres også flere andre steder på albummet. Imidlertid er det især suspensemusik, sæson 2-albummet er stærk på, og her er der flere aldeles glimrende tracks – bl.a. ”The Tribes Merge” (nr. 9) med primitiv percussion og dissonante strygere og det stille og creepy ”Mapquest” (nr. 16). Det måske bedste af dem er dog ”Claire’s Escape” (nr. 17), der er et glimrende eksempel på Giacchinos suspense-stil á la Lost.

Foruden action og suspense er der naturligvis også en del mere stille numre, der alle i høj grad centrerer sig om seriens kendte temaer. Der er en fantastisk guitardrevet version af Hurleys tema i ”Hurley’s Handouts” (nr. 6) – ét af albummets bedste tracks overhovedet – og en smuk udgave af Sun og Jins tema i ”The Last To Know” (nr. 18). Endelig kan det nævnes, at det først er med sæson 2-albummet, at vi får seriens korte end titles-cue, som naturligvis er baseret på seriens primære suspensemotiv, som vi allerede hørte i flere forskellige varianter på albummet med musik fra første sæson.

Fordele og ulemper

Alt i alt er Lost – Season Two en fornem opfølger til albummet med musik fra første sæson, og kvalitativt har Giacchino bestemt ikke tabt noget. Hvis man ikke er fan af serien, og i forvejen kender musikken fra første sæson, kan jeg godt se, hvorfor musikken kan virke en smule undervældende, for der er vitterligt ”bare” tale om mere af det samme. Vel at mærke ikke i den forstand, at Giacchino kopierer sig selv – han udvider på det musikalske univers, han etablerede i løbet af første sæson, men som nævnt i samme stil og med samme virkemidler.

Det er netop det, der på én og samme tid gør albummet så stærkt for fans af serien og knap så stærkt for mindre inkarnerede fans eller de, der kun er interesseret i Giacchinos musik.

Nummerliste:
1. Main Title (0:17)
2. Peace Through Superior Firepower (1:26)
3. The Final Countdown (5:50)
4. World’s Worst Landscaping (1:18)
5. Mess It All Up (1:29)
6. Hurley’s Handouts (4:42)
7. Just Another Day on the Beach (2:49)
8. Ana Cries (1:48)
9. The Tribes Merge (2:05)
10. The Gathering (4:19)
11. Shannon’s Funeral (2:13)
12. All’s Forgiven … Except Charlie (5:20)
13. Charlie’s Dream (1:51)
14. Charlie’s Temptation (0:52)
15. A New Trade (2:40)
16. Mapquest (0:39)
17. Claire’s Escape (3:46)
18. The Last to Know (2:23)
19. Rose and Bernard (2:41)
20. Toxic Avenger (0:42)
21. I Crashed Your Plane Brotha (1:47)
22. Eko Blaster (1:44)
23. The Hunt (3:57)
24. McGale’s Navy (2:22)
25. Bon Voyage, Traitor (5:30)
26. End Title (0:33)

Total spilletid: 65:03

5 stjerner

Titel: Lost – Season Two
Komponeret af: Michael Giacchino
Dirigeret af: Tim Simonec
Orkestrering: Michael Giacchino
Fremført af: The Hollywood Studio Symphony
Produceret af: Michael Giacchino
Udgivet: 2006
Label: Varèse Sarabande – 302 066 759 2

Anmeldt af: Mogens Høegsberg | 13/09/2009

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *