Martin Wangsgaard Jürgensen
Ingen kommentarer

Herbert West – Reanimator

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Det kan godt ske, at Lovecraft ikke selv brød sig om historien og at hardcore Lovecraft-fans heller ikke er vilde med den, men historien om den Frankensteinlignende Herbert West er absolut underholdende læsning.

H.P. Lovecraft Omnibus 2: Dagon and Other Macabre TalesHelt generelt var Lovecraft meget kritisk overfor sine egne historier, og det er et absolut fåtal, han rent faktisk syntes var noget særligt. En af de historier han slet ikke kunne lide, var Herbert West – Reanimator, der ganske paradoksalt måske er gået hen og blevet en af hans mest berømte.

Lovecraft syntes, historien om Herbert West var banal og folkelig i ordets negative forstand. Han påbegyndte novellen som et bestillingsarbejde til det halvhumoristiske drengemagasin Home Brew, hvis redaktør, George Julian Houtain, var en af Lovecrafts personlige venner. Det første nummer af Home Brew udkom i februar 1922, og heri kunne man læse novellens første del. Det egentlige skrivearbejde havde Lovecraft allerede påbegyndt tilbage i oktober 1921, men det var altså først i 1922, at offentligheden kunne stifte bekendtskab med den navnkundige Herbert West.

Føljeton
H.P. Lovecraft (1890-1937).

H.P. Lovecraft (1890-1937).

Herbert West – Reanimator løb som føljeton over de første seks numre af Home Brew fra februar til juni 1922. Historien bærer tydeligt præg af at være skrevet som fortsat fortælling, og den skiller sig markant ud fra en stor del af Lovecrafts øvrige noveller.

Historien er inddelt i seks navngivne afsnit eller kapitler om man vil, der svarer til den fortløbende publicering i Home Brew. For at sikre læsernes interesse blev det pålagt Lovecraft, at hvert kapitel skulle begynde med et kortfattet handlingsreferat, og samtidig skulle hver del afsluttes med en cliffhanger, der kunne anspore læserne til også at investere i næste nummer af bladet.

Det var Lovecraft stærkt utilfreds med, men hvordan man end vender og drejer det, har det i sidste ende givet Herbert West – Reanimator en meget finurlig pacing, der ikke minder om ret meget andet fra Lovecrafts hånd. Novellen er derfor ganske morsom læsning, og stedsvist herligt makaber. Helt skidt kan arbejdet for Home Brew nu heller ikke have været, for senere publicerede Lovecraft ligeledes novellen The Lurking Fear som føljeton i magasinet i løbet af 1923. Men lad os da kigge lidt på selve handlingen i historien om hr. West.

Besat af at bekæmpe døden

Herbert West – Reanimator er historien om den unge lægestuderende Herbert West, der kommer til Arkham for at læse medicin ved Miscatonic University. West er ikke nogen hr. hvem som helst. Han er en blændende dygtig og intelligent studerende, der blot har den alvorlige brist, at han nærmest er sygeligt optaget af at bekæmpe døden. Herbert finder hurtigt sammen med novellens jeg-fortæller, der med gru kan genfortælle den uhyrlige udvikling, som venskabet med West gradvist får.

I begyndelsen er det små eksperimenter med dødt væv. Målet er at genoplive livløse kroppe, og til dette udvikler West et serum, der rent faktisk lader til at virke. De døde kroppe begynder i hvert fald at hoppe og springe, når dette serum er blevet injiceret. Det store problem for West og hans assistent, historiens fortæller, er blot, at det råmateriale som de har at gøre med, ikke er friskt nok. De døde der bliver genoplivet er hjernedøde, blodtørstige skabninger, men da en tyfusepidemi bryder ud i Arkham, ser situationen med et ganske anderledes ud.

West og hans medsammensvorne kan nu boltre sig i lig, hvilket ender grufuldt galt. Gennem hele novellen eskalerer de tos eksperimenter. Vi følger dem gennem studieårene, som nyuddannede læger under Første Verdenskrig og hjemme i Arkham igen, hvor de fortsætter det lyssky arbejde.

Parafrase over Frankenstein

Det minder dig måske om noget, og det med rette. Novellen er nemlig skrevet som en form for parafrase over Mary Shelleys Frankenstein (1818), men Lovecraft gjorde en dyd ud af at udpensle og svælge i de uhyrlige detaljer. Han gjorde med andre ord alt det, som Shelley kun antydede i sin roman.

Selv om Lovecraft udtrykte så stor utilfredshed med det færdige resultat, er det svært at tro, at han ikke havde det sjovt med at omdigte og udmale den gamle klassiker i et helt nyt sprog. Grundpræmissen for Herbert West – Reanimator er præcis den samme som i Frankenstein. En videnskabsmand forsøger systematisk at angribe den verdensorden, vi kender ved at anfægte selveste dødens definitive karakter.

Det fik Victor Frankenstein ikke meget godt ud af i Shelleys roman, og Lovecrafts Herbert West ender da også med at komme mindst lige så galt af sted. Bemærk i øvrigt Lovecrafts valg af et tyskklingende navn til sin hovedperson.

Lovecraft-light

Mange Lovecraft-fans er slemt utilfredse med Herbert West – Reanimator. Det skyldes med stor sandsynlighed, at filminstruktøren Stuart Gordon filmatiserede novellen i 1985 under navnet Re-Animator. Filmatiseringen var en uhøjtidelig gyser, fyldt til randen med den sorteste galgenhumor og masser af splat. Faktisk satte Gordons film nye standarder for mængden af splatterscener, hvilket gjorde den til et af 80’ernes største gyserhits.

En meget stor gruppe Lovecraft-fans følte imidlertid, at man trampede på deres store idol ved at omsætte en af den store forfatters noveller til så plat en form. Tilmed havde de vrede fans endda Lovecraft i ryggen, for han kunne jo ikke engang selv lide novellen, som filmen var baseret på. Derfor er både film og novelle i dag ikke helt comme il faut i kredse, der dyrker forfatteren. Det er sådan set en skam, for både novellen og filmen har kvaliteter, der måske ikke gør dem til udødelige mesterværker, men i begge tilfælde absolut god underholdning.

Novellen er hurtigt læst, og den særprægede føljetonstil sikrer en nærmest mekanisk fremdrift i plottet. Det virker måske en anelse gentagende til sidst, men da historien kun strækker sig over seks dele, når man aldrig for alvor at køre fast. Man kan faktisk sige, at Herbert West – Reanimator er en form for Lovecraft-light, og novellen er helt sikkert en af de mere lettilgængelige noveller, forfatteren har skrevet.

Der er ikke meget af det man vil kalde for “Cthulhu Mythos” i historien, og det er sikkert også derfor, at historien egnede sig så godt til netop den type letbenet film, som Stuart Gordon baserede på historien. I øvrigt kan det nævnes, at da man skulle skrive manuskriptet til den næste film i Re-Animator-serien, gik man atter tilbage til novellen. Historien har altså leveret materiale til to film, hvilket da er ganske pænt.

Chokværdi og racisme

Herbert West – Reanimator lever først og fremmest på chokværdien i de grufulde påfund, den sataniske Dr. West udtænker. Eksperimenterne eskalerer som sagt, og den gode Lovecraft var bestemt ikke bange for at løbe ud af en tangent. For blot at nævne et af de mere bizarre eksempler fra novellen, får West og hans assistent blandt andet problemer med et levende, afhugget hoved. Alene det burde nok vise, at det er en lidt anden Lovecraft, vi møder i Herbert West – Reanimator, end den forfatter, vi ellers kender.

Et af novellens andre kapitler er ufrivilligt komisk på grund af de ultraracistiske overtoner. Her genopliver West nemlig en sort bokser, der efterfølgende laver ballade. I det kapitel svælger Lovecraft i beskrivelser af den sorte dræbermaskine, som sikkert skulle sende kuldegysninger ned langs ryggen på de stakkels hvide læsere. Tonen var sikkert legitim dengang, men i dag er det svært at holde masken, når bokseren beskrives som en diabolsk gorilla.

Det rene ramasjang

Herbert West – Reanimator er ikke en af Lovecrafts bedste fortællinger, men den demonstrerer først og fremmest, at han kunne skrive særdeles grafisk, hvis han ville. Det er måske nok i denne historie, at Lovecraft kommer tættest på den bloddryppende stil, som eksempelvis Clive Barker slog igennem med i 80’erne, hvilket er ganske interessant. Det er derfor helt sikkert værd at læse Herbert West – Reanimator, uanset om de fine “Mythos-scholars” synes det er en omgang hø.

Man er glimrende underholdt, og Lovecraft bliver ganske enkelt ikke mere bloddryppende end her. Den minder ikke om noget andet, han skrev, så er det den første Lovecraft-historie, man læser, skal man være forberedt på noget ganske anderledes, når man går videre ind i forfatterskabet. Det gælder imidlertid også den anden vej rundt. Herbert West – Reanimator skal læses for sjov. Det er ikke dyb litteratur – det er det rene ramasjang, men det bliver det bestemt ikke mindre underholdende af.

4 stjerner

Titel: Herbert West – Reanimator
Forfatter: H.P. Lovecraft
hvid
Anmeldelsen er baseret på den udgave af Herbert West – Reanimator der findes i H.P. Lovecraft Omnibus 2: Dagon and Other Macabre Tales, Forlaget Grafton, London 1985 s. 158-195.

Anmeldt i nr. 18 | 13/04/2007

Stikord: Filmatiseret, H.P. Lovecraft, Zombier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *