Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

Drømmer androider om elektriske får?

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Drømmer androider om elektriske får?Det litterære forlæg for Blade Runner er en underholdende, tankevækkende og frustrerende læseoplevelse. Den viser Dicks format som både forfatter og sci-fi-filosof, og viser også, at Blade Runner kunne være blevet en meget, meget bedre film, hvis den havde inddraget flere elementer fra romanen.

Drømte Philip Kindred Dick om Blade Runner? Svaret er muligvis ja. For under alle omstændigheder fik Dick først den popularitet, han fortjente, efter Ridley Scotts filmatisering fik premiere – og paradoksalt nok skete det kort efter Dicks død. Men hvordan er romanen så, som danner grundlag for mange nørders våde drøm?

Man jagter androider

Philip K. Dick (1928-1982)På mange områder er det en stærk fortælling, som er forankret i spørgsmålet om, hvad der gør mennesker til mennesker. Men samtidig er det også en noget langtrukket affære, med et sideplot der tager meget fokus. Og at fortællingen er strukket ud over romanformatet gør også, at vi ikke finder den samme pondus, som i Dicks kortere, og meget skarpere, noveller. Når det er sagt, så er Drømmer androider om elektriske får? et velskrevet og tankevækkende stykke sci-fi, som helt fortjent har sin plads blandt klassikerne.

Vi befinder os i 1992 (eller 2021 hvis du læser en af de nyere udgaver). Jorden er en planet i forfald efter en ødelæggende krig, omtalt som verdenskrig Terminus. Krigen har henlagt Jorden i en sørgelig forfatning, hvor de få overlevendes største ønske er at eje levende dyr! Og hvis man ikke har råd til det, kan må jo altid købe et elektrisk får.

Det er netop, hvad dusørjægeren Rick Deckard har gående på taget af den bygning, han bor i i San Francisco. Men Rick drømmer om noget mere. Helt præcist et levende dyr. Hovedpersons ønske om ”noget mere” er om noget et klassisk Dick-træk. Og Deckards ønske forstærkes, da det elektriske får ”dør”.

Og til det formål skal han tjene mange penge. Så da konkurrenten David Holden bliver skudt ned af en gruppe androider på flugt, ser Rick sit snit til at tjene kassen og dermed muligheden for at få fingre i et ægte dyr – et ønske der forstærkes af konens depressive tilstand og ”fårets” pludselige død.

Det hele er dog lettere sagt end gjort. For hvad skaber ”den menneskelige tilstand”, og kan androider opnå dette? Og hvad sker der med et menneske, når det konfronteres med ”sandheden”? Og hvem er mest menneske: Det oprindelige menneske eller den androide, som er blevet fremstillet til at fremstå menneskelig? I al sin enkelhed er romanens titel genial og indfanger det essentielle i Dicks sci-fi-roman.

Store spørgsmålet om det at være menneske

Hvor Blade Runner, i hvert fald i “Final Cut”-udgaven, er en visuel rejse gennem en mørk og trist storby, er Drømmer androider om elektriske får? en snakkesalig og filosofisk renden om og en hoppen ned i den varme grød, som ikke kun udspiller sig i storbyen. Store spørgsmål stilles, og med Dicks vanlige sarkasme kammer det aldrig over i løftede pegefingre. Og mange spørgsmål besvares ikke.

Samfundssatiren er tydelig i Drømmer androider om elektriske får? Her rettes der både en bredside mod vores samfunds (hysteriske) forbrug af medier. Religion som byggesten i samfundet tages op til debat, og det gør vores materialisme også. Store emner som Dick formår at gøre relevante, og man sidder efter endt læsning tilbage både underholdt, frustreret og forundret: Det vi mister i forhold til Dicks noveller er det stramme plot og den ekstremt paranoide stemning.

Selvom Dick ”bare” var science fiction-forfatter kan han i min bog sagtens begå sig blandt de store tænkere og filosoffer, og det er en stor bedrift, når man tager i betragtning, hvordan man normalt ser på og tolker science fiction. Navnet Rick Deckard ligger for øvrigt ret tæt op af René Descartes, den franske filosof og matematiker som blandt andet sagde ”cogito ergo sum”: ”Jeg tænker, derfor er jeg”. Og det er netop en vigtig problemstilling for både Deckard og Dick. Hvad er det præcis, der gør os til mennesker, og er det nødvendigt at være menneske for at få de ægte erkendelser?

Det virker paradoksalt, at filmatisering ikke indeholder romanens religiøse overtoner i delen om Mercerismen, da det netop er den ide, som Dick byggede videre på efter sin novelle Den sorte box fra 1964.

Akilleshælen

Mercerismen er i romanen den dominerende religion på Jorden. Den er romanens rygrad og samtidig også romanens akilleshæl: Dick formår ikke, rent spændingsmæssigt, at koble de to sideløbende fortællinger sammen. Det er tydeligt, at han er forelsket i ideen om Mercerismen og ”kyllingehjernen”, men koblingen til Deckards fortælling kommer for sent og virker forceret.

Et andet problem er, at Mercerismen-delen helt lades i stikken i meget af romanen og først dukker op igen kort før tæppefald. Det er lidt ærgerligt, da ideen er rigtig fin og netop hænger sammen med både Dicks overordnede skildring af samfundet og mennesket og Deckards udvikling igennem historien. Uden Mercerisme-delen bliver fortællingen ”bare” en simpel spændingshistorie, som vi netop ser det i Blade Runner. Men det gør, at Drømmer androider om elektriske får? er en noget ujævn og til tider frustrerende læseoplevelse, da man virkelig fornemmer den storhed, der ikke helt kommer til udtryk.

Der er tre fortsættelser!

For at det ikke skal være løgn, er der kommet hele tre fortsættelser til denne roman, som på ingen måde har brug for en fortsættelse, men som alle tre er autoriserede! De bygger videre på handlingen i både romanen og filmen og forsøger at kæde dem bedre sammen. Det er ikke Dick selv, der står bag, men hans ven K.W. Jeter.

Jeter har naturligvis bagt videre på det succesfulde Blade Runner-brød, så fortsættelserne bærer titlerne: Blade Runner 2: The Edge of Human (1995), Blade Runner 3: Replicant of Night (1996) og Blade Runner 4: Eye and Talon (2000). Bemærk her, at originalen ofte sælges som Blade Runner, selvom dette er både frækt og misvisende.

Jeg har ikke læst nogen af fortsættelserne, men både titlerne og de få anmeldelser, jeg har læst, gør, at de ikke liiige ligger på min top 168-liste over romaner, jeg gerne vil læse. Men for hardcorefans, der har tyndslidt deres paperback og DVD-kopi, er der nok ikke nogen vej uden om – da jeg så prisen på Amazon kunne jeg ikke lade være, så nu er den første af dem bestilt, og I skal nok få en anmeldelse inden for de næste 10 år!

5 stjerner

Titel: Do Androids Dream of Electric Sheep?
Forfatter: Philip Kindred Dick
Udgivet: 1968
Forlag: Doubleday
hvid
Anmeldte udgave:
Titel: Drømmer androider om elektriske får?
Udgivet: 1992
Dansk oversættelse: Jannick Storm
Forlag: Borgen
Format: Paperback
Sideantal: 220

Anmeldt af: Jacob Krogsøe | 13/12/2011

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *