Happy Birthday to Me

Happy Birthday to Me er en lille slasherperle, hvis “elsk eller had den”-slutning efter denne anmelders mening er intet mindre end genial.
Efter at Halloween (1978) og Friday the 13th (1980) var blevet store hits, skulle samtlige helligdage skamrides i en slasherfilm, så diverse filmselskaber kunne opnå en del af fortjenesten. Filmmæssigt betød dette, at titler [...]

Two Thousand Maniacs!

Herschell Gordon Lewis’ vel nok bedste film svælger i redneck-klichéer, overkogt humor og kompromisløs vold. Handlingen er tynd, men filmen lever gevaldigt op i de overdrevne mordsekvenser, og hele molevitten er unægtelig underholdende.
60′erne var om noget det årti, hvor den amerikanske exploitationfilm begyndte at blive etableret som begreb. Det store teenagemarked havde vist, at det [...]

The Texas Chainsaw Massacre

The Texas Chainsaw Massacre er en fabelagtig film. Den gløder med en intensitet, man meget sjældent ser, og den er uhyggelig fra start til slut. Filmens komplet kompromisløse attitude og dens ubarmhjertige behandling af sine hovedpersoner gør den til et unikum, og så er den velfortalt på både billedsiden, lydsiden og af de fine skuespillere. [...]

The Return

Den J-horror-inspirerede The Return er en film, som man kun kan sige meget lidt dårligt om, men samtidig er det hele så gabende jævnt, at man heller ikke kan pege på noget nævneværdigt spændende.
Efter den såkaldte J-horror for alvor har etableret sig i Hollywoods genrekatalog, er det ikke så underligt, at de asiatiske stilelementer efterhånden [...]

The Last House on the Left

Wes Cravens debutfilm er en brutal og kompromisløs skildring af voldens væsen og den måde, volden bor i os alle. Budskaberne er pakket ind i exploitationgenrens formsprog, hvilket medfører nogle dybt ubehagelige scener og skaber en film, der blev en af hjørnestenene i den amerikanske independentfilm såvel som i hele exploitationgenren.
Wes Craven, en af Hollywoods [...]

The Hellbound Heart

Forlægget for Hellraiser er en kompakt og stærkt underholdende historie, der på glimrende vis demonstrerer, hvad Clive Barker kunne i sit tidlige forfatterskab. Den er ikke så visuelt stærk som filmen, men til gengæld rigere på det mytologiske – så både derfor og af andre årsager kan den både anbefales til dem, der har set [...]

Psycho 2

Robert Blochs fortsættelse til sin egen kæmpesucces Psycho falder igennem med et brag. Handlingens direkte plagiat af Halloween er pinlig, og Blochs syrlige bedrevidenhed og slet skjulte kritik af Hollywood er alt andet end sympatisk. Godt nok er romanen underholdende, men den er især krampagtig og reaktionær.
En velkendt talemåde siger, at man ikke skal gå [...]

Psycho

Robert Blochs Psycho er på nogle måder en noget anderledes og mere helstøbt oplevelse end filmatiseringen, men bestemt ikke mindre underholdende. Bloch skriver intenst, præcist og pulpet – måske ikke lige elegant hele tiden, men på den måde, der skaber en ægte pageturner.
…She stepped into the shower stall. She let the warm water gush over [...]

Mystery of the Wax Museum

Forbilledet for de senere House of Wax-film har ikke det store at byde på. Trods en glimrende præmis, undermineres al tilløb til gru af manuskriptet og især af den øretæveindbydende hovedperson. De to remakes er så langt at foretrække, og Mystery of the Wax Museum er et godt eksempel på, at bare fordi det er [...]

Il gatto a nove code

Dario Argento ramte endnu engang plet med sin anden film, der både fanger elementer af hårdkogt kriminalfilm og det, der i dag må betegnes som rygraden i enhver giallo. Det er ikke hans største mesterværk, men alligevel en strålende film, som man skylder sig selv at få set.
Allerede året efter, Dario Argento havde haft stor [...]

Næste side »